23. maj 1991

Jahve, min Gud,
Du ødsler Dine dufte på mig,
priset være min Jahve.
Du er min, og jeg er Din.
Giv mig Din Skulder at læne mig til,
uværdig som jeg er,
et vindpust, som passerer ubemærket
og ikke vender tilbage,
et støvfnug vasket bort
af de første regndråber,
tillad mig at være
i Din Herligheds Nærvær.
Led mig gennem denne ødemark
med en følsom hånd, min Elskede.

Vassula, selv i din elendighed vil Jeg tale til nationerne gennem dig, for at få din generation til at forkynde deres lovprisninger til Mig.

Generation, som en hyrde
vil Jeg lade jer græsse;

datter, hver gang, du kalder på Mig, stiger Jeg ned fra Min Trone for at komme hele vejen ned til dig i din stue og møde dig; du, som er underlagt elendighed, har erobret Min Grænseløse Kærlighed; glæd dig! fryd dig over, at din Konge hører dig hver gang, du åbner din mund og kalder på Min Helligånd om at komme og hjælpe dig; påkald Mit Navn, Mit barn, og Kærligheden skal overskygge dig fuldstændigt og holde dig ved selskab;

glæd din Konge nu og lad Ham høre Sit Forarmede barn aflægge sine løfter endnu en gang,

(Jeg rejste mig op og gentog mine løfter til Jesu Hellige Hjerte.)

Vassula af Mit Hellige Hjerte, Jeg tager imod din indvielse, dine ofre behagede Mit Hjerte; ær Mig, din Herre, ved at forblive oprigtig og loyal overfor Mig, Jeg, som er din velynder;