3. marts 1990
Jesus?
Jeg er;
vær aldrig opsigtsvækkende; foragt alt det, som ikke kommer fra Mig; Jeg er Ren og Hellig, hvordan skulle Min Ånd ellers kunne arbejde i dig, som Jeg ønsker?1 Vassula, der er ikke noget, du kan gøre uden Mig, det er Jeg, der skal herliggøre Mit Navn igen, syndere skal vende tilbage til Mig; Mit Navn skal blive holdt Helligt, og hvad Jeg har sagt, skal jeg realisere;
Mit barn, Jeg er Den, der Åbenbarer Mysterier, og Jeg afslører for mange, hvad der skal ske; du er en af Mine udvalgte sjæle, til hvem Jeg har åbenbaret Mit Hellige Ansigt og Mine intentioner, alt det, du skal gøre, er at blive ved med at videregive Mine Budskaber, du skal ikke overbevise nogen som helst; blomst, gør alt hvad du kan, og Jeg vil gøre resten; Jeg ved, hvor begrænset du er, men gør dig ingen bekymringer, Jeg er ved siden af dig for at give dig mod; forøg dine bønner, glæd Mig og forbliv i nærheden af Mig; husk på, du var død, og Jeg løftede dig op, du var kold imod Mig, og Jeg oplivede dig i Min Flamme for at fortære dig med Min Kærlighed, du var apatisk imod Mig, men Jeg har gjort dig brændende og tørstig efter Mig;
i årevis levede Jeg, din Gud, i din ødemark, Jeg fandt ingen hvile og ingen trøst fra en skabning, Jeg havde skabt med så megen kærlighed; i stor forfærdelse så jeg dig glide bort fra mig, jeg kunne bare have sagt: ”lad denne ødemark og dette tørre land juble!” men Jeg ønskede din medvirken, Jeg ønskede ikke at krænke din frihed; for at gøre dig fri, elskede, måtte Jeg trække dig hele vejen igennem ørkenen og efterlade dig alene; kun da forstod du, hvor nøgen du var, og hvor plettet din sjæl var, og så med stor rædsel kom du flyvende hen til Mine Fødder; du forstod, hvor uduelig du var alene på egen hånd; Jeg lod dig så forstå, hvordan Jeg havde lidt i din ødemark, og hvordan du havde gjort Mine Læber tørrere end pergament af kærlighedstørst; siden lod Jeg dig se dit indre, som var blevet et perfekt vildland for slangen, hvor den uden frygt kunne lægge sine æg i dig;2
Jeg tillod derpå dit slør at falde, så dine øjne kunne få lov at se Min Skønhed, og med Min Finger rørte Jeg dig og forvandlede dig; Jeg gik i alle retninger for at søge efter, hvordan Jeg kunne gøre dig til Min i al evighed og omdanne dig og indvie dig i Mine mysterier; Jeg omdannede din ørken til et kildevæld og af dit uopdyrkede land floder; ja! Jeg er Den, som snart ud af jeres3 brændte jord vil danne søer og ud af jeres afsvedne land vandkilder, Jeg skal ikke lade jer dø; lyt, Jeg vil vække mange af jer, og Jeg vil lade Min Stemme blive hørt fra Min Hellige bolig, Jeg har til hensigt at åbenbare Min Hellighed og Min Barmhjertighed til mange lande, så de må erkende Mig;
Jeg er Hellig, og Jeg har til hensigt at lade jer alle forstå, at også I må leve helligt,
”Sent kom jeg til at elske dig, du Skønhed så gammel og så ny, sent elskede jeg Dig. Og dog, Du var i det indre, men jeg selv i det ydre, og dér søgte jeg Dig; jeg forså mig på alle de herlige ting, som Du har skabt skønne af form, og mistede min egen form. Du var med mig, men jeg var ikke med Dig. Skabte ting holdt mig fjernt fra Dig; og dog havde de ikke været i Dig, havde de slet ikke været til. Du kaldte, Du råbte, og Du brød min døvhed. Du glimtede, Du strålede, og Du bortjog min blindhed. Du åndede Din duft på mig, jeg indåndede den, og nu sukker jeg i længsel efter Dig. Jeg har smagt Dig; nu hungrer og tørster jeg efter mere. Du rørte mig, og jeg brændte efter Din fred..”4
Min Herre, mine tanker er nu for enhed. Er de oprigtige, Min Herre, om enhed?
det er lige det, Mit barn, har Jeg ikke fortalt dig og vist dig, hvor stive nogle af dem er? de skriger efter fred og enhed, men de mener ikke et eneste ord af, hvad de siger, deres hjerter er hårde som klipper, og de er ubøjelige som møllesten, og alligevel vil Jeg bøje dem alle med Min Flamme, blot vent og se
