20. februar 1990

(Igen i dag, mens jeg bad smertens mysterier, oplevede jeg dele af Herrens Lidelse. Jeg oplevede dele fra Getsemane og dele af Korsfæstelsen. )

barn, træng dybere ind i Mine Sår, lyt til Mine Hjerteslag Min ømhed for dig er blevet til dårskab i et sådant omfang, at Jeg ønsker, at du nu deltager i Min Lidelse sammen med Mig; elsk Mig som Jeg elsker dig; Min Lidelse bliver gentaget hver dag; hver eneste dag slæbes Jeg på vejen til Golgata af dem, som ikke følger Min Vej længere; Mine smerter bliver mangedoblet, når Jeg ser Mine børn styre imod den evige ild; i Mit hjerte sænker der sig så ulidelige smerter, når Jeg iagttager så megen utaknemmelighed på denne jord; Mit legeme bliver pisket ubarmhjertig;

Jeg lider; og dog har Jeg fyldt deres huse med gode ting, Jeg har givet dem Min Fred; Jeg elsker dem og elsker dem stadigvæk i Min Lidelse, og alligevel kroner disse selvsamme mig med en tornekrans; Jeg står foran dem som en Tigger med Mit Hjerte i Min Hånd og beder indtrængende til dem, men i stedet for et venligt blik spotter de Mig og spytter på Mig, de gør nar af Mig, de slår Mit Hoved, og de leder Mig med voldsomhed til Bjerget, hvor de korsfæster Mig igen: Jeg går langsomt til grunde, og Mit Blod rinder uden ophør; Jeg bliver korsfæstet igen hver eneste dag af dem, der synder; Jeg har brug for at hvile, vil du lade Mig hvile? tag Min Tornekrone, Mine Nagler og Mit Kors har du ikke noget som helst at fortælle Mig?

Min Herre, Min Elskede,
Du som betroede mig
Dine Helligste Juveler,
Du som dækkede mig med
Din Kærlighed og Ømhed,
Du som øste Din Undervisning
som myrra over mig,
og som gav mig del i Din Velduft,
jeg glæder mig over Dit Nærvær,
Du har givet mig Din Kærligheds Gave,
Du har givet mig Din Lidelses Gave,
og jeg, i min fattigdom, kan ikke give Dig noget som helst
ud over mine velsignelser, min vilje, min sjæl og mit hjerte.