24. oktober 1988
Min Herre og Gud?
Jeg Er;
barn, Jeg giver dig Min Fred; Jeg elsker dig;
datter, led alle sjæle til Mig med dine bønner, bed om deres forløsning; glæd Mit Hellige Hjerte ved at tilgive dem, der afviser dig, bebrejd dem aldrig, anklag dem aldrig; Jeg er Dommeren, og Jeg vil dømme dem på Dommens Dag; så du, Mit barn, må tilgive dem; gengæld ondt med kærlighed; støt dig til Mig for at hvile og find din trøst i Mit Hellige Hjerte, find Mine kærtegn i Dets dybde;
kom, vi, os?
Ja, min Herre.
så ønsker Jeg også at høre dig sige det, glem Mig ikke! husk Mit Nærvær; ved du, hvor meget Jeg ønsker denne meditation over Mit Nærvær? Mit Nærvær er også et meget vigtigt Mysterium, som de fleste af jer ser ud til at glemme; meditér over Mit Nærvær; børn, som Jeg elsker med en evig kærlighed, glæd Mig ved at huske på at Jeg virkelig er Tilstede; øv jer ved at bruge disse ord, vi, os, du og Jeg, Jeg og du, os; tag Mig med i jeres aktiviteter, i jeres diskussioner og i jeres tanker; respektér Mit Nærvær, men glem aldrig, at Jeg er den Hellige; ved at huske Mig vil I synde mindre, når I ved og husker på, at Jeg er med jer;
Jeg, Jesus Kristus, Nazaræeren, velsigner jer alle;