13. marts 1988

Min Herre,
tak for al den nåde
Du har givet mig
at være sammen med Dig
på denne specielle måde
og så nær.
Amen.

Vassula, denne nåde blev givet dig for Mine interesser og til Min Herlighed; tillad Mig at bruge dig; indse hvad din opgave er; kom, Jeg vil hjælpe dig;

Vassula, Jeg har villet inspirere dig; hav tro, Mit barn; Jeg har villet inspirere Min Johannes¹ til at bede om en Ny Pinse; denne inspiration kom fra Visdommen, og den Nye Pinse vil Jeg, Herren, etablere på selve Mit Fundaments grundvold; Jeg vil forene jer alle, og under Én Hyrde vil I blive samlet, skabning, og Jeg vil oprette Mit Rige der; Mit Hus vil herske i Fred og Kærlighed, og Min skabning vil blive født på ny, blive som børn, uskyldige, uden ondskab; det vil blive den Store Genkomst, Genfødslen, Råbet fra Hyrden, den Nye Pinse, lige som det var i begyndelsen, da Kristendommen stadig var i sine tidlige stadier, et barn, uskyldig, uden egenkærlighed; åh Skabning! Vent blot og se;

Vassula,

Ja, Herre?

føl Mig, Jeg er ved din side; tror du på dette, barn, skønt du ikke kan se Mig med dine fysiske øjne?

Ja, Herre, jeg tror, for Du har lært mig at se Dig med min sjæls øjne og også føle Dig, og høre Dig og ganske enkelt tro.

hvor Jeg elsker dig, når Jeg ser, dine øjne søger efter Mig, for Jeg ved, Jeg blot har et barn med Mig, hjælpeløst og ingenting; Jeg har medlidenhed med dig, Vassula, fordi Jeg har dig blandt ulve; Jeg vil aldrig forlade din side; Jeg velsigner dig, barn; lad Mig vejlede dig til det sidste, ja?

Jesus, Du er, hvor jeg ser Dig, ikke?

det er Jeg, elskede, hav Min Fred;

os? vi, Herre?

ja, vi, os;