3. juli 1987

Jesus?

Jeg er;

elskede, inspirationer kommer fra Mig, som dugdråber falder på blade;

Jeg har oprettet en pagt med dig om at være trofast mod dig; Jeg har taget Mine forholdsregler, for at du også skal være tro mod Mig, forstår du?¹

Vassula, vil du for Min skyld forene Min Kirke? Jeg er foran dig, og det er Jeg, som vil instruere dig, følg blot Mig; Jeg ønsker alle Mine Kirker forenede; Jeg ønsker, at Mine præstelige sjæle vil huske Mine Gerninger fra før og den enfoldighed, som Mine disciple besad; den ydmyghed og trofasthed, som de første Kristne havde; kom, Jeg vil afsløre Mit Hjertes dybeste og mest fortrolige ønsker, tillad Mig at indprente dem på dig, du lille;

(Her følte jeg mig virkelig håbløs. Jeg føler, at Gud ønsker så mange vigtige ting, som Han fortæller mig om, og som bliver skrevet ned, og her sidder jeg på dem, helt lammet. Jeg føler, at jeg ikke gør, hvad Han vil, eftersom intet er blevet forandret, men hvordan kan det blive anderledes, hvis der egentlig ikke er nogen, der ved noget om det her. Jeg føler, at jeg mishager Ham og ikke adlyder Ham ved ikke at gøre det, Han ønsker mest.)

Jesus? Flere end hundrede mennesker har kopier af disse åbenbaringer, men det er ikke nok!

Jeg er, lev i fred; Jeg vil genopbygge Min Kirke; tillad Mig, Vassula, blot at præge Mine Ord på dig; Jeg elsker dig, herliggør Mig ved at elske Mig; at forene Min Kirke er Mit Arbejde; du skal kun være Min budbringer, forstår du forskellen?² selv når Jeg siger: genopliv eller forén Min Kirke, Vassula, så er det aldrig møntet direkte på dig; du vil lære, har du ikke lært en del om Mine Gerninger sammen med Mig?

Jo, Herre, det har jeg.

vent og du vil se;³

Jeg har ét spørgsmål at stille dig; hvorfor kom du ikke til Mig nu for at få trøst?

ja, netop, ja;

(I et glimt på nogle få sekunder gav Jesus mig et syn og en hel historie bag det. Som en lignelse. Den var om et barn og en moder. Moderen havde mistet sit barn i årevis. Da hun endelig fandt det, var hun så lykkelig og prøvede at lære sit barn at komme til hende for hvad som helst, det ønskede, eftersom hun elskede det, og det tilhørte hende. Barnet havde meget svært ved igen at vænne sig til, at der var en, der sagde, hun var dets moder, og som ville tage sig af det. Det var vant til alene at bide sin ulykke i sig, idet det ikke havde haft nogen at henvende sig til; men nu glemte barnet igen, at moderen var den, der kunne hjælpe det og give trøst. Synet var det af et meget lille barn, der atter befandt sig i total elendighed, og som gik klynkende omkring i huset og ignorerede moderen. Moderen, der så barnet i dets elendighed, følte sig såret, såret ved at se sit barn ulykkeligt, såret ved at se, at barnet stadig ikke ville komme og kaste sig i hendes arme og vise hende sit behov for hendes omsorg. Moderens hjerte var helt knust ved at se sit barn så elendigt og så oven i købet ignorere hende, der kunne gøre så meget for det, havde det blot tillid til hende!
– Barnet var mig; moderen, Jesus
– Og alt dette på grund af at jeg følte, at jeg ikke kommer nogen vegne med budskabet på mine skuldre, og at jeg ikke gør meget. Jeg besluttede mig for at gå og sove på det for at glemme. Så jeg gik i seng og prøvede at sove for at glemme. Dette var om eftermiddagen. Jeg tænkte på Jesus men følte mig for elendig til overhovedet at kunne stå over for Ham.)

elskede, Jeg er din Trøster! læn dit hoved ind til Mig, tillad Mig at kærtegne dig og lindre din smerte, tillad Mig at hviske Mine ord i dit øre; Jeg har et sted til dig inde i Mit Hjerte; tilbring ingen tid andetsteds; kom nu ind til dit sted;⁴

Jeg er ikke i stand til det …

Jeg vil løfte dig og anbringe dig der inde;