24. april 2000
Hav barmhjertighed, Herre
med denne troløse generation
som også jeg tilhører!
vågn op Mit barn og stol på Mig; har Jeg ikke vist dig Min herlighed og det, der er i vente for folket, Jeg elsker, mens de var i det Hellige Land?
lyt, det er kendt, at et menneske er nødt til at blæse til ilden for at få varme, og solen er kendt for at brænde tre gange så meget på bjergene, men når Min Ånd, som er ren ild, kommer fra oven, er Han kendt for at fortære og sætte alt, Han berører, i flammer på et øjeblik, for hvem er kendt for at kunne modstå Hans strålende flamme? og Han opflammer alle, som elsker Ham, og omvender dem til levende flammer, så at deres ord må lyse med strålende glans i natten for denne mørke generation; og som en fakkel i mørket vil de lade Mine Ord blusse op;
”skabelse!” vil de råbe, ”gå ud og find din Ægtemand1 igen!” de vil antænde Mine, som vil ødelægge kætteri og alt, der er forhærdet; i Mit Navn vil de2 bekæmpe forgrenede våben;3 Jeg har i sinde at kultivere dette samfund og få dem til at forstå, at udødelighed kan findes ved at være slægtning til Vor Treenige Hellighed; Vor Kongelige Gavmildhed vil bevare disse udvalgte sjæle udholdende;
Jeg vil nu dele Min glæde med dig; oh, Vassula, Jeg har iagttaget ham, og dét Jeg så, glædede Mig; Jeg har indviet ham med kongelig ødselhed, og Jeg har salvet ham til at være overhoved over tilbedelse og lære Mit Hus Mine bud og at oplyse landet, han bor i, om Min Lov, som er baseret på Kærlighed; skønt der vil være dem, der vil samle sig imod ham, vil han selv gå uskadt; der vil være mennesker, der er jaloux og som vil forfølge ham, men Jeg vil være ved hans side;4
Jeg forfriskede jer alle,5 gjorde Jeg ikke? Jeg skænkede jer en særlig gunst, gjorde Jeg ikke? oh, Vassula, Mit Hellige Ansigt skal aldrig forsvinde fra dit hjerte, for Jeg har indgraveret det i dig; Jeg overgår Jord og Himmel i majestæt og pragt, så bliv aldrig skræmt, eftersom Jeg er Den Højeste og Uudgrundelige Visdom, regn da med Min Visdom og husk på: Jeg har ved din side sat mere end én himmelsk prins6 og, Min Vassula, gennem din svaghed vil Jeg frembringe enhed; og I, som læser Mig, jer siger Jeg, forbliv ærlige om Hellig Visdom og retskafne, så I vil følge Min Vilje; I behøver blot at sige: ”ja!” så vil Jeg øjeblikkeligt forene jer med Vor Enhed og fylde jer med Mit Ophøjede Lys, så at I vil blive fyldt med Vor Treenige Guddom i sin absolutte fylde for ligeledes at forstå, at enhedens storhed vil være, når I også vil bøje jeres hoveder i ydmyghed, kærlighed og selvudslettelse; den ydmyge mands bøn trænger igennem skyerne, siger Skriften,7 men bønnen trænger ogsåigennem den ondes fangehuller og ødelægger hans planer; de ydmyges bønner har en dobbelt effekt til gavn for Mig;
hvis mennesker igen, min Vassula, spørger dig: ”hvad sagde vor Herre i Sine allerseneste budskaber?” fortæl dem:
”Herren, min Gud, siger intet nyt, så fortsæt med at være faste og urokkelige i jeres tro; og til de, som stadig sover, siger Vor Frelser, Jesus Kristus: ”vågn op af jeres sløvhed, som I burde, og forlad jeres synder” Gud kalder også jer, og lige til denne dag har I ikke hørt Ham; I afviser Hans Treenige Hellighed, og I afviser Ham, som skænker jer Sin Hellige Ånd; hvis I tilhører Lyset, så tilhører I dagen, og om dagen bør I forblive vågne; men hvis I spørger: ”hvad sagde vor Herre i Sit allerseneste Budskab?” er det fordi, I stadigvæk ikke er rodfæstede i Ham, som skabte jer, og I stadigvæk ikke har forstået Ham, jeres Gud; oh hvis I vidste hvilke fortryllelser, der ligger i Hans Kærlighed! og hvilke bedårende gaver, der ligger i Hans Hellige Hjerte!Han har, siden I blev født, kaldt på jer; hvor meget længere vil I fare vild? ved I ikke, at under Hans Åsyn vil I finde sand fred? så du, som lever i ørkenen, fortvivl ikke; menneskeslægtens Elsker, vor Herre Gud og alt, er dig nær nu for at hente dig og tage dig ind i Sit Hus og ind i Sit eget kammer,8 hvor Han vil besegle dit hjerte med Sit Guddommelige Kys; så alle, som ser dig, vil kalde dig, Den ”Helliges trolovede”, til hvem alt magt er givet;”
og hvad angår dine egne venner vil de, når de ser dig komme ud af ørkenen, spørge sig selv, ”hvem er det, som kommer ud fra ørkenen og læner sig mod en søjle af ren røgelse, hvis velduft spreder sig over os og i brisen?” så vil du optændt af ren kærlighed svare, ”som kanel og acanthus har jeg i Helligånden høstet en velduft som udsøgt myrra, i Ham og gennem Ham har jeg udåndet en duft; Jeg er blevet forvandlet i Min Skabers Guddommelige Kærlighed!”
”men hvem var Han, som du lænede dig mod?” ”Han? Han er Alfa og Omega, menneskeslægtens Elsker, som drager enhver sjæl til Sig for at følge Ham; ser I det ikke? engang, da I kendte mig, var jeg ligesom vore forfædre i ørkenen, og lige som dem fulgte Jeg Formålsløsheden og blev formålsløs selv ; nu har Foråret Selv besøgt mig og ladet mig blomstre; Han har spredt Sin velduft over migog smykket min sjæl med en krans af gardenia; Han har velsignet min sjæltre gange helligt i Sit Navn, og nu kan også jeg sige: ’jeg har en forståelse af Gud, hvis Kærlighed er som lyn af ild; jeg er nu et Guds barn, hvorfor, Jeg er på min vej til at blive guddommeliggjort, for jeg har accepteret vor Fader og sluttet fred med Ham … oh, hvilken glæde! for jeg har ikke længere nogen grænse, som skiller mig fra min Skaber; nej, overhovedet ikke, ikke flere grænser!’”
derfor vil selv de allerelendigste få et Guddommeligt Besøg, for Min Tilbagekomst er nært forestående; Jeg vil besøge dem, som ikke engang er bekendt med Mine Guddommelige Gerninger; i deres intethed har de intet tilegnet sig og har ikke nogen kundskab om Mig, de har heller aldrig vidst, at Jeg Er den, som Jeg Er, deres Herre og Gud … i jeres dage, hvor ondt og syndighed dagligt indåndes af denne generation, tvinger Min store Kærlighed Mig til at bøje Mig ned fra Min Trone og åbne Himlens reserver af ufortjent nåde for at udøse dem over denne generation og frelse den; I kan kalde det: en periode af ubegrænset nåde; Jeg er Den, som så ødselt sender Helligånden til jer, og Jeg gør det ikke på grund af, at I fortjener det, men Jeg gør det på grund af Min Kærligheds ubeskrivelige bøjen sig ned;
Jeg vil blive ved med at oversvømme jer i jeres kaos, generation, med ubegrænsede nådegaver, nedsænke jer i dem for at oprejse jer alle til en sådan ædelhed, at når det øjeblik kommer, hvor Jeg præsenterer jer for Faderen, så vil jeres sjæl fremstå som skinnende guld, for Jeg vil have iklædt jer Mig Selv;
lyt til, hvad din skytsengel Daniel har at sige som vidne:
”i din jordiske tilstand vil du ikke blive modtaget foran Guds Trone, ingen er blevet modtaget i den tilstand, du vil kun blive modtaget af Gud og komme ind i Himlen, når du vil være iklædt Kristus; kun da vil Gud genkende dig…”
ja, det er derfor, Jeg vedvarende holder på med at give Mig Selv til dig, og give dig mere af Mig Selv til dig og åbenbare Mig Selv til dig i magt og nåde, medens Jeg besøger dig, og således smykker din sjæl med majestæt og ødselhed; Jeg vil samtidig forskønne dig og, som en brud er smykket til sit bryllup, smykke dig med guddommelig nåde og dyd, medens Min Mund vil synge poetisk lære for dig og klæde dig i Visdom og Kundskab om Mig Selv, så jeg herliggør Os i Vor Treenigheds Hellighed;
Kongen vil i Sin nåde mætte din sjæl for at løfte dig fri af dit legemes fængsel og ind i Mit Enestående Lys, et Lys ti tusinde gange mere strålende end solen; så kom nærmere til Mig, I som ønsker at blive guddommeliggjorte og komme ind i Vor Treenigheds Helligheds glæde for i Vor Guddommelige Enhed at blive guder ved delagtighed …
og du, som får Mit Hjerte til at ønske dig endnu mere i din ubeskrivelige svaghed, Min Vassula, Jeg fortæller dig: vær ét med Mig, lad Min beskyttende Hånd vejlede dig; lad Mig altid være din eneste Glæde, din sjæls Solskin, dit livs lysende Vej, dine beslutningers Klarsyn; Mine Øjne er over dig, du kan sige, fæstnet på dig;
husk på, elskede, når du er tørstig, så kom, lille du, til Mig, din Brudgom, Jeg vil altid have noget at give dig at drikke; lyt ikke til slangens hvæsen, ej heller til dens tale; Helligånden har mærket dig med Sit Hellige Segl og gjort dig til Sin ven, og mærket dig som Vores; kom og nyd en stund med hvile i os; og hvis en forbipasserende spørger dig: ”hvor finder du hvile?” svar da og sig: ”min hvile er i Jesus Kristi Hjerte, Ham, som er nærmest Faderens Hjerte;”
