Sandt Liv i Gud - Vassula Rydén - Officiel hjemmeside
THEME
Den Velsignede Jomfru Maria

(Den hellige Moder talte.)

ved hjælp af Rosenkransen vil Jeg sejre; datter, dette skridt er begyndelsen til mange andre begivenheder, der skal komme; forstå, Vassula, at i Fatima viste Jeg Mig som Vor Frue af Rosenkransen1; Vassula, Jeg elsker dig grænseløst, er du villig til at bede Rosenkransen dagligt?

Ja, jeg har i sinde at adlyde Dig og Jesus.

lydighed, Mine børn, forstå i hvor høj grad det onde besejres af lydighed;

ecclesia vil blive genoplivet; Jesus og Jeg har altid arbejdet sammen, fordi Vore Hjerter er forenede; Jesu Hellige Hjerte har forberedt Sit Budskab om Fred og Kærlighed igennem dig, Han har valgt det svageste, det mindste og det elendigste barn i hele menneskeheden, men på trods af, hvad du er, elsker Jesus dig grænseløst; Han valgte dig for at vise verden Sin grænseløse barmhjertighed; Han valgte dig for at manifestere Sin Kærlighed igennem dig.

kom tilbage skabning, kom tilbage til Os! tiden er nu næsten forbi! hør Vore kald; børn, der er ikke megen tid tilbage; O elskede! hør Vore Stemmer, hør Vor bøn, hør på disse Hjerter, som ustandseligt græder for jer; vend tilbage til Os!


1 Da Herren bad mig lære Rosenkransen, ringede jeg til én af mine gamle naboer, som jeg vidste, var katolik, og spurgte hende, om hun havde til tid at undervise mig ordentligt i Rosenkransen. Hun kom, selvom hun var overrasket, fordi jeg er græsk-ortodoks.

Rosenkransen

(Dette budskab blev modtaget fra 20 – 26. marts 1996. Marias Bebudelsesdag var 25. marts 1996.)

Jeg er din tjener,

og Jeg er her for at tjene Dig.

Majestæt, uden dig er jeg ingenting.

Min sjæls ægte tilfredshed,

jeg lytter.

Min elskede, kom og lær: hvem har ophøjet Mig mest? Jeg vil fortælle dig, hvem der har ophøjet Mig mest: den Nye Eva; ja! Kvinden klædt i solen, og med månen under sine fødder, med en krans af tolv stjerner om Sit Hoved;1 for Jeg, som har skabt himlen og alt, som er i den, og Jorden og alt, som er på den, og havet og alt, som er i det,2 har sat Hende over alle disse ting;3

Himlens Dronning er altid i nærheden af den Allerhøjestes Trone; Hendes Navns storhed er ikke mindre end højden af himlen over Jorden; Hendes Navn er svøbt ind i en kappe af lys; lad hele verden bøje deres knæ for Hende, som bærer dette Hellige Navn:

Guds Moder;

i hendes Ubesmittede skød herliggjorde Hun Mig ved at modtage Mig, det rene Lam, og blev en helligdom for Helligdommen; kom og syng en ny sang til Hendes ære, lad alle, som lever på Jorden, ære Hendes Rene Hjerte, Alteret hvori Jeg blev undfanget og også blev Gud – Menneske;4 ingen har herliggjort Mig så meget som Kvinden klædt i solen;

ja! Hun er så fantastisk smuk i Sin fuldkomne Kærlighed, at alle øer, bjerge, bakker, dale og kilder bøjer sig dybt, når Hun går forbi dem: i dag såvel som i går, når den Mest Ærlige Kærlighed går over Jorden, ledsaget af Mine Engle, hvis øjne aldrig ophører med at beundre den Beundringsværdige, den Helligste af alle Jomfruer, forundret over Skønheden i Min Faders Mesterværk, når Hun vandrer over Jorden, griber Hun Kærlighedsfuldt ind, og besvarer jeres indtrængende bønner.

lad Mig fortælle jer: Mit Hellige Hjerte er jeres himmel; skabninger, Mit Hellige Hjerte, som så mange af jer fornægter og afviser, er jeres Himmel; jeres Paradis, jeres Rige; jeres Arv, Stedet–hvor–I Hviler i al Evighed; så kom nærmere til dette Hjerte, der sådan elsker jer, og Jeg vil fra Mit Hjerte udgyde utallige velsignelser ind i jeres hjerte, gøre jeres sjæle smukke som våren, forvandle jeres sjæl til et elfenbenstårn, en himmel kun for Mig; hvordan kan nogen som helst tvivle på Min Kærlighed? oh, elskede, hver gang I tvivler på Min Kærlighed, formørkes solen i Min sorg ️…

i dag ønsker Jeg i Min store Kærlighed at vise jer Min Moders Hjerte,5

“O Min Faders Mesterværk!6 O Jahves enestående Mesterværk! Min Hellige Ånds Brud! Mit Strålende Tabernakel! Dit Hjerte, Elskede af Den Elskede,7 er Ét med Vort! Dit Hjerte er Min indhegnede have, en forseglet uudtømmelig kilde; dit Hjerte er en Kilde, der gør haverne frugtbare; dit Hjerte, Beundringsværdige, er Min Trone, hvorpå Jeg er blevet æret; Hjerte af Mit Hjerte som Jeg kronede i Vort Nærvær og i nærvær af hele Mit himmelske hof,8 hvordan kan nogle af Mine skabninger afvise Dit Hjerte?9 Du, som er styrkens Ark, helt klædt i dyder, Min Nye Sang,10 Min Harpe, Min Højborg, i hvem himlens og Jordens Skaber er henrevet af Din storhed, Du som står i Vort Nærvær, og altid står i nærheden af alle, som påkalder Dig; og alligevel, hvordan kan det være, at mennesker er faldet så dybt og har taget en vildledende vej for at benægte Dit Hjerte?”

har I ikke hørt, skabning, at Jeg er Hendes Hjertes Hjerte? Hendes Sjæls Sjæl, Hendes Ånds Ånd? har I ikke hørt, at Vore To Hjerter er forenet til Ét? tænk på Mit Frelsende Hjerte, tænk på Hendes Med–Frelsende Hjerte, betragt Mit Hjertes Glæde, som stiger op som daggry og oplyser Jorden i dens mørke, betragt Dronningens Hjerte, der skinner over menneskeheden mere lysende i Hendes stråleglans end alle stjernebilleder tilsammen; mere strålende end solen; strålende som Min Herlighed på grund af Hendes enestående fuldkommenhed; betragt jeres Guds Tabernakel; betragt og værdsæt højt, som Jeg værdsætter, Min Trone.

spørg ikke: “hvordan kan det være, at den Allerhøjeste har bygget Hende sådan en høj trone i Sine Himmelske Sale?” se, Jeg har ikke kun udset Hende til at være Dronning over Mine Engle og Mine skabninger, men Jeg har udset Hende til at være Min Trone; himlens og Jordens Dronning er Tronen for kongernes Konge, for Jeg, Alles Herre, har anbragt hende som den første i Mit Hellige Hjerte:

født til at blive Min Herligheds Krone, født til at være det Sande Lys, Kar som blev legeme og blod og menneske af Davids æt, født til at være Min ære og Min stolthed, Ånden sagde sammen med Mig og Faderen:

“Maria fuld af nåde, Vi er med dig; Vi vil ikke skjule nogen af Vore hemmeligheder for dig, Vort Åndedrag vil være dit åndedrag, ren udstrømning af Vor Herlighed, Maria, Vort billede af Vor Godhed, Vi giver dig Vor Fred i Dit Hjerte; i dette fuldkomne Hjerte skal Jeg, Sønnen, triumfere; Vort Hjerte vil være Dit Hjerte, en brændende ild af guddommelig kærlighed; Vor Sjæl vil være Din Sjæl,11 en ærefrygtindgydende skat, et Paradis for Os; Vor Ånd vil være Din Ånd; ja, for enhver, som er forenet med Os, er en ånd med Os;”

det er Hende, som Vi så højt begunstiger, Hende som så mange afviser, på trods af at Hun er salve for jeres øjne, balsam for jeres sår, den barmhjertige bøn til jeres Evige Fader for jeres indtrængende bønner; Den som beder for jer, og jeres sjæls talsmand.

elendige mennesker ️… Min Helligånds Brud er Templets Tempel, de svage og elendiges forjættede land, reflektionen af Mit evige Lys; trøsteren, som trøster jeres Trøster, en trøster for jer i jeres sorger ️… hvad har menneskene at sige? hvad kan et menneske sige i sit telt? hvordan kan han opdage noget som helst himmelsk i sit forgængelige legeme, når hans legeme tynges ned af synd, hvordan kan han opdage, hvad Min Faders almægtige Hånd har gjort? Menneske, du behersker dit sind uden noget lys, uden nogen forståelse;

menneske, åben dit hjerte i dag, så alle de mysterier, der forekom dig ubegribelige, vil blive åbenbaret for dig af Mit trefoldigt Hellige, Guddommelige Lys, og du vil forstå, hvem Kvinden klædt i solen er: hele din væren vil blive løftet, og dit hjerte vil blive fyldt med jubel og være i henrykkelse, når sløret vil blive løftet fra dine øjne for at se det Velsignede Hjerte over alle velsignede hjerter, den Allerhelligste af helgener, det Uforlignelige Hjerte, brændende med ubegrænset kærlighed, en flammende ild så lysende; derpå, Min ven, vil du forstå, hvad Dyd er, og hvordan Jeg, Gud, blev Gud–Menneske i dette Dydige Jomfruelige Hjerte; du vil se din Frelsers Moder, profeternes Moder, disciplenes Moder, nådegavernes Moder, Triumfens Moder, Moder til ubegrænset nåde, den uforlignelige Frelses Moder; Vingårdens Sande Vinstok, Vejen til Vejen, som leder alle og enhver til Mig, Porten vidt åben til himlen for alle og enhver at komme ind ad og få evigt liv;

- har I ikke bemærket, hvordan Mit Hjerte smelter og altid ynder Hendes Hjerte? hvordan kan dette Hjerte, som bar jeres Konge, nægtes noget som helst, Hun beder Mig om? alle troende velsigner Hendes Hjerte, for ved at velsigne Hendes Hjerte velsigner I Mig;

Majestætisk og henrivende vil I med det samme kalde Hende, når I kommer til at kende hende; så løft dit blik, skabning, ved synet af Hendes Hjerte, og Jeg lover dig, du vil aldrig holde op med at vokse i stråleglans; dit hjerte vil blive løftet ind i Hendes Hjertes varme, og, bankende med fryd og helt opfyldt af glæde, vil du gå ind i Hendes Hjerte som en, der går ud i et kærlighedens hav, eftersom Hendes Hjertes rigdomme er lige så omfattende som Havet, der strømmer mod dig og du mod dette Hav; himlens og Jordens Rigdomme ligger allesammen i Hendes Hjerte, og de findes der, og de kan blive alt for dig!

rejs dig, skønt natten stadig dækker dit sind og hjerte! rejs dig, og løft dit blik mod Hendes Hjertes strålende lys, som så mange profeter ønskede at se i deres tid, men ikke fik set; rejs dig, og syng en ny lovsang til den Allerhelligste Treenigheds Lovsang, syng og sig: “brødre! søstre! kom, og bliv omsvøbt af Nådens Kappe i nåde; kom og bliv dækket af Dronningens Lys; kom og lad os blive overskygget af Hende, som blev overskygget af Helligånden;” har I ikke hørt, hvordan alle folkeslag vil komme til Hendes Lys, og at konger vil komme til Hendes opgående strålende lys, når Hendes Hjerte til sidst vil sejre sammen med Mit? et mysterium for de rige i hjertet, men for de fattige og ydmyge en Velsignelse, de sådan har længtes efter ️…

O kom! før floderne af synd flyder over jer! kom ind i denne Ark,12 som kan frelse jer; vær ikke ligesom jeres forfædre i Noahs dage, som ikke ville lytte; kom ind i Arken og I vil blive frelst fra syndens stormfulde vand, og fra at omkomme i syndens floder; kom og bliv Formidlerens lovede barn som følge af den hengivenhed, I vil have for Hende.

I jeres hengivenhed for Hende vil I også vie jer selv til Mig; alle andagter, som ærer Hendes Hjerte, vil forstærkes og stige op til Mig, eftersom Vor forening er så fuldkommen; I jeres hengivenhed for Hendes Hjerte vil alle Mine forskrifter blive bedre forstået i hendes Lys, fordi jeres skridt vil blive vejledt af Hendes Hjerte, eftersom din hånd vil blive taget af Hende selv, som er Nådens Trone; hvor velsignede I vil blive ved at gentage jeres hengivenhed til Hendes Hjerte!

kom til Hende, som er så Velsignet, som viser Sin Moderlige Kærlighed til Sine børn ved at vise dem vejen til himlen; kom til jeres Frelsers Med–Frelser, hvis Hjerte, brændende af Kærlighed, blev ofret for at blive gennemboret for jeres skyld; kom og ær dette Hjerte, brændende som en Lampe, der lyser indeni og udenfor nær Mit Hjerte.

hvis I siger: “vi har ikke brug for Hendes Hjerte”, så må I vide, at I i virkeligheden siger: “vi har ikke brug for Herrens Hjerte!”, lær, svage mennesker, at Mit Hellige Hjerte og Min Moders Rene Hjerte er så forenede, at disse To Guddommelige Hjerter i deres fuldkomne forening bliver Ét; sandelig siger Jeg jer, hvis I anerkender Hendes Hjerte, vil I ikke alene anerkende Mit Hjerte, men også Faderens; har Jeg ikke sagt, at Jeg er i Faderen og Faderen i Mig? hvis Jeg er i Faderen og Faderen er i Mig, så er Mit Hjerte også i Faderens, og Hans Hjerte er i Mit; at sige, at Vi ikke er uadskillelige og Én, det er at benægte Mine Ord; bliv ikke slave af jeres ånd, og bliv ikke overbevist af verdens argumenter;

fortæl Mig, hvilken skabnings hjerte er som Marias Hjerte? der er ingen som Marias Hjerte; fuldkomment fra begyndelsen, uplettet fra fødslen13 og fuldt af Nåde, en nåde, der overgik Mine Engles nådegaver; det er derfor Mine Engle i deres vrimmel spørger hinanden: “hvem er det, bag Hendes slør?”;

“hvorfor bukker bjergenes toppe sig dybt ned og hilser Hende, når Hun går forbi dem?”;

“hvem er det, der er uden en plet i Sit Hjerte og så velbehagelig for Gud?”;

“har I set, hvordan alle Guds skabninger sænker deres blik, når Hun går forbi?”;

“hvem er Hun, som ved Sin Nåde er som et kildevæld, der får haverne til at blive frugtbare, dette levende vands kilde?”;

“hvem er Hun, med et Hjerte så rent af guddommelig kærlighed, som stræber efter Gud dag og nat, nat og dag, i fuldkommen enhed med den Allerhøjeste?”;

“hvem er denne Jomfru, som er så ydmyg over Sin store rigdom af dyder og nådegaver, at den højeste Guds Øjne aldrig forlader Hende?”;

mange af Mine Engle tav i beundring, de manglede ord ️…

det er i dette Hjerte, i dette Dyb af nåde, at Jeg udfoldede Min kraft; Skaberen af himlen og Jorden, Skaberen af nåde, fandt Sin himmel i himlen, Sin nåde i nåden, for at komme på en slaves betingelser; Jeg kom til Forunderlig Ydmyghed14 for at tjene og ikke for at blive betjent; Jeg, Forløseren af hele menneskeheden, den lovede Messias, kom til det fuldkomne billede af Mit Hellige Hjerte for at dele sorgerne, glæderne, lidelserne, martyriet, underne, forræderierne, dødskvalerne, piskningen, gennemboringen, og korsfæstelsen; sammen sonede Vore Hjerter;

hvert eneste øjeblik, Min Hellige Moder tilbragte på Jorden, var en fuldkommen lovsang af kærlighed, næstekærlighed, ydmyghed og renhed; en skat fra Mine skatte; Jeg kom til dette Hellige Hjerte, billede og afglans af Mit Hellige Hjerte, for at blive Gud–Menneske, så at Jeg skulle følge Hendes skridt,15 og Hun senere skulle følge Mine;16 Jeg har sagt, at Hun og Jeg delte alt hele vejen til Korset;

Vor forening var så inderligt fuldkommen, at Vi ikke behøvede talens brug, for det blev alene udtrykt i Vore Hjerter; Mine ord og Mine tanker behøvede ikke at blive båret til Hende i Mit fravær; i Min Helligånds enestående kraft var alt kendt for Hende, i Hendes jomfruelige Hjerte vidste Hun alt, eftersom Hun besad Gud, og Gud besad Hende;

oh skabninger! Min Sjæl er fuldstændig forfærdet over, at så mange af jer afviser Hendes Hjerte! og Mine Engle skælver over den dag, da Jeg vil erklære de mennesker skyldige! men for dem, som ærer Hende og elsker Hende, vil Porten til Hendes Hjerte være åben, så I kan træde ind i himlen; og Jeg vil sige til jer, som elsker og ærer Hende: “kom! jeres kærlighed til Hende var så stor på Jorden, at I i dag må komme ind i jeres værelse og bøje jer foran Mit Hellige Tempel17;”

skabninger, dette Store Tegn18 på himlen, Kvinden klædt i Solen, der holder dæmonerne paralyseret af frygt, dette Store Tegn, der oplyser himlenes forfærdelige Mørke,19 er ingen anden end Min Moder; i modsætning til mørket har Jeg ophøjet den Allerhelligste Jomfru til at blive en Søjle af blussende ild om natten for jer alle, for at vejlede jeres skridt, og en Sol om dagen for at oplyse jeres frygtelige mørke;

- den dag, Jeg blev undfanget af Helligånden i Hendes jomfruelige Moderliv, blev alle dæmoner paralyseret af frygt, medens en stor himmelsk hærskare i himlen på samme tid sang: “Ære være Gud i den højeste himmel, og på Jorden fred for mennesker, der har Hans velbehag;” således steg Jeg ned fra himlen til himlen, fra Min Trone til Min Trone ️…

ja, der hvor enhver dyd blomstrede, bedårede det Mit Hellige Hjerte ved duften af Hendes fuldkomne Kærlighed; Min Fuldkomne Moders Hjerte er uovertruffent og helt og holdent elskeligt ️… hendes Hjerte har lige siden Hendes Uplettede Undfangelse været en uafbrudt bøn, en bodens røgelse, en uafbrudt tilbedelse af Gud; dette er Min Vingård,20 som Min Faders magtfulde Hånd kultiverede, så den Sande Vinranke skulle slå Sine rødder i denne jord;

kom til jeres Velsignede Moders Hjerte, som er lige så lyst som dagen; kom, og modtag Hendes gaver, som er utallige og som stråler ud fra Hendes Hænder; Mit Hjerte, som er fuldt af nåde og sandhed, blev legeme i dette Jomfruelige Moderliv, fuldt af nåde og sandhed; og nu vil Vore To Hjerte, der er forenede til Ét, besejre Bitter Plage, ikke ved fysisk styrke, heller ikke ved en bevæbnet styrke, men ved kærlighed og offer;


3 Tegnet på dette er, at Hun står på månen.
4 Jesus tilføjede ”også” fordi Han tillige var Gud.
5 Jeg følte, at Jesu Hjerte smeltede af kærlighed, da Han sagde ordet ”Moder”.
6 Med et højt råb talte Jesus til Vor Frue.
7 Jeg forstod ”Elskede” betød Den Elskede Treenighed.
8 Pludselig blev Kristus' Stemme lavere, den blev bedrøvet.
9 Jesus var på samme tid både bedrøvet og forbavset.
10 Jeg forstod, det betød den Nye Eva.
11 Sjæl skulle forstås som liv, som i Luk 9:24.
12 I vor Velsignede Moders Hjerte.
13 Hun var undfanget ubesmittet.
14 Vor Velsignede Moder.
15 Da Jesus var et barn, fulgte Han Sin Moder.
16 Jeg forstod, at Maria fulgte Jesus i hans Mission.
17 Vor Velsignede Moder er: Guds Tempel.
19 Djævelen.
20 Vor Frue

Kvinden klædt i solen

(Vor velsignede Moder.)

Min Vassula, lyt nu meget omhyggeligt til Mig:

Herren har i Sin Barmhjertighed givet jer denne Skat1 direkte fra Sit Hellige Hjerte; Han har vist Sin Arms kraft ved at bringe dette glædelige budskab helt ud til Jordens yderste ender; hvis blot alle vidste, hvad Herren tilbyder jer i disse tider! men Herrens Ånd vil kun komme til de enkle og de rene af hjertet og fylde dem med Hans gaver; indtil denne dag lyser Hans herlighed over de ydmyge, og Han vil fortsætte med at sende de rige tomhændede bort ️…

gennem dette Budskab kalder Han jer til at leve et liv i Fred; Gud kalder på jer alle, for Han er Fader; Han kalder på jer, for at I skal forbedre jeres liv og leve helligt; Jeg, jeres Moder, velsigner alle dem, som vender tilbage til Gud, og Jeg lovpriser Ham, hvis Barmhjertighed varer fra slægt til slægt, hvorimod de, som stædigt fortsætter med at stole på egne meninger og lever et umoralsk liv, dem skal I bede og faste for; Mit Moderlige Hjerte sønderrives over deres afvisning og deres blindhed ️… oh, hvilken smerte, hvilke torne, der er i Mit Hjerte, Mit barn!

og du, fortsæt med at vidne i Faderens, Min Søns og Helligåndens Navn; fortsæt med at gøre Deres Navn kendt og tag hen hvor som helst, Faderen, Min Søn og Helligånden beder dig om at tage hen; De vil ikke svigte dig, så stol på Dem; Min datter, Jeg er altid der, hvor Jesus er; Vi er med dig; så frygt ikke; Kærligheden vil sejre til sidst ️… vær ikke bange for de stolte af hjertet, for skønt de praler over deres magt, er de ingenting i Herrens Øjne; har du ikke hørt: “Han der hersker over alle, giver ikke efter for nogen, og ingen storhed gør indtryk på Ham ️…!2 de mægtige vil blive holdt fuldt ud ansvarlige; den ringe kan få tilgivelse i barmhjertighed”,3 og Han vil fortsætte med at fordømme de hovmodige ️…

i disse dage har Jesus åbenbaret Mit Hjerte for dig; forstå, Min datter, at Jeg har indskrevet dit navn i Mit Hjerte; Jeg har gjort det samme for alle dem, som elsker Min Søn og elsker Mig;

ær Mig med ofre, ær Mit Hjerte med et barns uskyldighed, ær din Moders Hjerte ved at afvise det onde; gør det gode og bønfald din Fader i himlen om Hans Helligånds gaver;

voks i Mit Uplettede Hjerte, og Jeg vil gøre bod for alle de sår4, der er i din sjæl, så du kan blive Jesu, din Frelsers, Glæde og denne mørke generations solnedgang;

voks i Din Moders Hjerte, så hele din tilværelse må stråle som kostbare sten med det Lys,5 Jeg er omgivet af, så skarer af nationer vil komme til dig, tiltrukket af din skønhed,6 og når de spørger: “hvem formede dig til at blive strålende som tusinde juveler?” bær da vidne og sig: “jeg blev formet i det reneste af alle Hjerter, tog form i det samme Hjerte, hvori vor Frelser udfoldede sig og blev legeme og blod, for også at blive barn af Guds Moder; derfor er jeg i stand til at udtrykke tanker, der er den Almægtiges Gaver værdige;”

kom og voks i Mit Hjerte, og bliv Mit Hjertes hjerte; - hent fra Mit Hjerte alle de Rigdomme, Jeg har fået af Visdommen, så at du også kan lære at elske Faderen, Min Søn og Helligånden; på denne måde vil du blive Guds Moders barn; kom, kom og uddrag de dyder, Jeg har fået,7 fra Mit Hjerte, de er også til dig, Mit barn; oh, Jeg ønsker dig smuk for Min Søn og en glæde for Faderen, Jeg ønsker dig fuldkommen for Immanuels Hjerte; Jeg vil udgyde alle Mine nådegaver fra Mit Uplettede Hjerte ind i dit hjerte, Mit barn, så at også dit hjerte vil blive et alter for den Allerhøjeste, et røgelseskar fyldt med brændende røgelse, så at også du kan vandre i Nåde og Trofasthed;

Guds mysterier kan kun åbenbares for de rene af hjertet, og hvis Vore To Hjerter utrætteligt søger efter syndere, er det på grund af den store kærlighed, Vi har til jer alle; oh, men så mange af jer synes ikke at forstå eller bryde jer om det og gør nar af Vore Kald; når denne Nådens tid er ovre, vil de døde ikke komme til live igen;8

Vore To Guddommelige Hjerter er sårede og råber til jer alle i smerte om at forbedre jer, bede, faste, og i sandhed elske Min Søn i det Velsignede Sakramente;

Jeg indbyder dig til at gå ind i Mit Hjerte, og Jeg vil skjule dig der, Jeg vil våge over dig og beskytte dig mod alt ondt, som omgiver dig, og mod fristelser; Jeg vil beskytte dig og løfte dig, Mit barn, fra syndens stormfulde vand og skjule dig i Mit Moderlige Hjerte; Min kærlighed og hengivenhed for dig er så stor, at selv englene ville ønske, at de var i dit sted; Jesu Hellige Hjerte har ikke nogen favorit, men heller ikke Mit Hjerte har nogen, Gud er retfærdig og god;

i dag, datter, og i de følgende dage vil du være i den Hellige uge for Jesu Lidelse for anden gang,9 forstår du da, hvordan Vore To Hjerter føler over jeres splittelse ️… Vore To Hjerters sår er utallige; hvis Herrens hjord er delt og spredt, og landet er blevet til en ørken; hvis oprøret mod alle Guds Hellige Regler har nået dets højdepunkt, hvis Kardinal i dag går mod Kardinal, Biskop mod Biskop og præst går mod præst, er årsagen dertil, at jeres generation har afvist at lytte til Mine Ord: Jeg blev sendt af den Allerhøjeste for at advare jer og mildt retlede jer,10 men indtil denne dag nægter jeres generation Os en plads i deres hjerte og tager ikke Vore Ord alvorligt; som I har sået, skal I høste;

Mit Moderlige Hjerte sørger over at fortælle jer dette, og mine Øjne græder Tårer over det syn, Jeg ser for Mig, når Faderens Hånd vil falde over jer med et tordnende råb: “nok! så er det nok!”, og Han i en orkan af ild vil afsige dom ️…

Vore To Gennemborede Hjerter advarer jer stadig alvorligt, og Vi vil blive ved med at advare jer, for at I skal forandre jeres hjerter og åbne dem mod Gud; kun i Gud kan man leve, for Han er jeres daglige brød, jeres drik og jeres ånde ️… lad nu alle, som bor i Vore To Hjerter, vide, at meget snart vil Vore Hjerter, som er forenet til Ét, sejre, og mange ting, som Vi har forudsagt, vil gå i opfyldelse;

Jesu Hellige Hjerte og Mit Uplettede Hjerte velsigner jer alle; vær Ét:


1 Budskabet: “Sandt Liv i Gud”.
4 Dette skal forstås som ”synder”.
5 Vor Moder mener Helligånden.
6 I Vor Moders Hjerte kan vor sjæl blive forskønnet, men vi er uden fortjeneste.
7 Fra begyndelsen, skabt uden synd.
8 Det betyder, det vil være for sent at omvende sig, når denne Nådens tid er ovre.
9 Den Romersk-katolske Påske var fra 4 – 8 april; Den ortodokse Påske fra 11 – 15 april.
10 I Fatima? Akita?

Ær din Moders Hjerte ved at afvise det onde
Vore to Hjerter … vil sejre

Søg i budskaberne
Find budskab