Disse meddelelser er et kald til at vi kommer til at kende vores virkelige fundament og er en påmindelse om Hans Ord og om Hans Eksistens. Som Gud selv sagde til Vassula: “Fortæl dem, at dette Budskab ikke gives til dem for at vække opsigt, men for at få dem til at indse hvor uopsætteligt, alvorligt og vigtigt Mit Kald er; at det haster med deres omvendelse; alvoren i deres sjæls tilstand; at det er vigtigt at ændre deres liv og leve helligt.”
I disse budskaber er der en bøn fra Kristus om, at kirkerne skal forene sig, især for foreningen af påskedatoerne. Der er mange henvisninger i budskaberne om det store frafald, som Paulus havde forudsagt i Andet Brev til Thessalonikerne kapitel 2, og om oprørets ånd i vores tid, der er så stærk. Denne ånd af oprør er nu trængt ind i kirken som røg, og påvirker biskopper og præster (katolske) for at de skal vende sig mod deres egen hyrde (paven). Kristus kalder dem tilbage for at forblive loyale over for paven. Men triumfen over ondskaben er ikke langt væk nu, og de To Hjerter (Marias Ubesmittede Hjerte og Jesu Hellige Hjerte) vil sejre over dette onde.
Der er et kald til at anerkende Kristi nærvær i Hans Guddommelighed og i Eukaristien og anerkende Maria som Guds Moder. Der er mere end 5 tusind henvisninger til Helligånden og dybdegående lære om Helligåndens virkemåde.
Dernæst afslører Gud profetiske budskaber om Ruslands kirke og siger, at Rusland vil være det land, der vil herliggøre Ham mere end noget andet land, og at hun vil være overhovedet (åndeligt) for mange nationer. Men hvad der er mere slående i disse budskaber er den ømhed Gud viser over for os som afslører hans uendelige godhed og barmhjertighed. Den beskrivelsen Kristus giver af Gud giver os en god sammenfatning af hvordan Han er: “Min Fader er en Konge, og alligevel så moderlig, en Dommer, alligevel så øm og kærlig, Alpha og Omega, og alligevel så ydmyg;.”
I disse budskaber prøver Gud at genoplive det i os som er dødt. Det er grunden til, at Han udøser sin Helligånd over os for at bringe os tilbage til Ham, for at leve et Sandt Liv i Ham. Han lover os, at der snart vil komme en udgydelse af Helligånden over menneskeheden, som aldrig før, og som vil transfigurere hele jorden. Dette er håbet vi alle har brug for.
Der er mange dele af Skrifterne fra Åbenbaringsbogen og profeten Daniels bog, der er blevet åbnet for os af Jesus Kristus i disse budskaber.
Når Gud taler i disse budskaber, kan vi ikke undgå at bemærke den tone af håb, som Han giver os. Ja, Han vil irettesætte os mange gange, da Han er Fader, og ligesom enhver fader irettesætter sine børn, når de gør forkert, så gør vores Fader i Himlen det også, men Han gør det med kærlighed, for Han er Kærlighed og Han skabte os af kærlighed for at vi kunne returnere denne kærlighed til Ham.
Disse budskaber afslører Guds fortrolighed over for Hans skabninger, og hvad Han beder om fra hver enkelt af os er at være fortrolig med Ham også, så vi lærer Ham at kende. Ikke desto mindre minder Han os om aldrig at glemme, at Han er Hellig og beder os også om at praktisere “Gudsfrygt”.
Hvorfor er Gud så ivrig efter at åbenbare sig så kraftfuldt igen i vores tid, hvis det ikke er fordi, at Han vil frelse os? Når Han siger i et budskab: “Jeg ser på Jorden i dag og ønsker, Jeg aldrig havde gjort det … Mine Øjne ser, hvad de aldrig har ønsket at se, og Mine Ører hører, hvad Jeg altid har frygtet at høre! Mit Hjerte, som er som en Faders, synker ned i sorg; Jeg formede mennesker i Mit Billede, og alligevel har de fordærvet sig selv, og i dag har så mange af dem taget Udyrets skikkelse! (djævelen). Mit Hjerte smerter Mig, Mit barn, for Jeg ser helt til Jordens afslutning, og det, Jeg ser, er ikke i overensstemmelse med Mit Hjertes ønsker … jeres Fader hersker over alt, undtagen jeres frihed … og mennesket har fordærvet sin frihed …”
For at gøre dette er Gud vor Skaber nødt til at gribe ind endnu engang i vores tid.
I de To Hjerter,
Vassula