2. januar 1987

Jeg er her; velsignet er de små, for Himmeriget er deres; Jeg elsker dig, datter, vent og du skal se, en dag skal du bo i Mit evige Lys;

5. januar 1987

Fred være med dig datter, du er Min Egen; ær Mig og vær en pryd for Mit navn; gør Mig kendt for alle dem, som endnu ikke kender Mig…

vær lykkelig, for Jeg elsker dig; fordi du arbejder for Mig nu, Vassula, så velsign Mine børn; vil du velsigne Mine børn? Gør det; Jeg beder dig om det, datter;

Hvordan gør jeg det, Herre?

Velsign dem;

Gør jeg det i mine bønner?

Ja, du kan bede om det i dine bønner,
gør det; gør det; 1

(Jeg bad til Gud og bad Ham om at velsigne alle dem, jeg kendte, og jeg sagde deres navn.)

Godt, det er måden det skal gøres på, Jeg, Gud, velsignede alle dem, du nævnte; Jeg, Jahve, elsker dig;

6. januar 1987

(Som en sky opløser sig og er væk, således forsvinder også den hårde skal omkring mit hjerte. Hvad sker der med mig, Herre? Hvorfor valgte Du mig som Dit mål, nu da mit hjerte er blottet og er blevet følsomt? Jeg kan se! Engang var jeg blind, men nu kan jeg se alle de bedrøvede, jeg kan se elendigheden omkring mig, åh Gud!)

Fred være med dig; datter; Jeg glæder Mig over at føle dit hjertes følelser! Jeg skal hjælpe dig med at arbejde, så du kan opfylde alle dine pligter; Jeg har taget sløret væk fra dit hjerte og har vasket det rent; gå i fred, Jeg, Jahve Sabaoth er ved din side og elsker dig;


1 Jeg tøvede; jeg havde aldrig gjort det før, og så forsøgte jeg.