25. juli 2024
Min Vassula,
vær lykkelig, lykkelig du, at Jeg, Jahve, har været ved din side og vejledt dig; vær lykkelig over den kærlighed, Jeg har til dig, og over de undere Jeg har gjort; Jeg har lavet en ny sang til jer alle, der sænker himlen ned til jer alle, og du, du der stadig gemmer dig i et mørkt hjørne og græder over, at der ikke er nogen, der vil være venner med dig eller kerer sig om dig, lad ikke din ånd dø! Jeg Er ikke bare en fremmed forbipasserende, der passerer forbi dig, fordi Jeg er nødt til at minde dig om, at du er Min elskede, og Jeg kerer Mig om dig, Min sang er til dig, kære sjæl, så sig aldrig nogensinde: ”Gud kommer aldrig til at lægge mærke til mig;” Jeg har altid været ved din side; kom! kom og tag en lille pause og vær ikke bange, Jeg er ved din side; kom og sæt fødderne på Min Sti, og frygt Mig ikke, stol på Mig, og vær velsignet! lykkelig den, der er lydhør overfor de fortabtes skrig og tager sig af de fattige og hjælpeløse;
Vassula, Jeg har vist dig Min gunst og taget dig med til Mine himmelske Sale, så du kunne vokse som et oliventræ; Jeg har åbnet din sjæl, så den kunne høre Min vejledning og lære af Visdommen, i dag kommer Jeg for at indgyde dig lidt glæde, og ved at forny din glæde vil Jeg bevare din ånd villig til at fortsætte med at tjene Mig; Jeg ved det, Jeg ved, hvordan din ånd i al denne tid har mediteret over Mig og bedt Mig om at måtte forblive beskyttet under Mine Vingers ly, og sådan skal det være; Jeg har beskyttet dig under Mine Vinger, Jeg har sænket dig ind i Mig på det dybeste sted i Mit Hjerte; hør Mig, mind alle om, at Jeg, Jahve, er kendt for altid at høre dem, der er i nød, og som inderligt søger Mig, mind dem om, at Jeg synger en ny sang for dem; en sang der udtrykker Min Kærlighed og Barmhjertighed, udtrykker Min Trofasthed;
i sin tid, dengang Moses og Aron påkaldte Mig, svarede Jeg dem i en skysøjle og imødekom dem på den måde; i dag lader Jeg Min Stemme høre gennem Mine udvalgte mundstykker; inden bjergene blev skabt, og inden jorden med dens indbyggere og verden blev født, havde Jeg allerede forestillet Mig Mit Kærlighedstema til jeres tider, ja, Sandt Liv i Gud, dette kongelige tema, så hvorfor, skabning, tvivler du stadig? har du, du som tvivler, aldrig hørt om de store gerninger, Jeg gjorde før i tiden?
Jeg takker Dig for at have hørt mig, jeg takker Dig for at have opfostret mig, ja, faktisk er min sjæl overvældet af uophørlig længsel efter at være nær ved Dig, Jahve, Min Fader, smil til mig, smil til os, og fri os fra alt ondt.
dejlige barn, Barmhjertighed og Udfrielse skal findes i Mig; at forstå Mig er en kundskab, der gives til et rent hjerte, at kende Mig binder dig tættere til Mig, Jeg fryder Mig, når du påkalder Mig som ”min Fader og min Gud!” hør Mig: tiden for Min Søns genkomst nærmer sig, mørkets og dommens dag er nærmere, end du tror; ild vil fortære enge og træer, himlen vil ryste, solen og månen og stjernerne vil miste deres glans, ingen vil undslippe den dag;
omvend jer! og kom tilbage til Mig af hele hjertet, generation, så jeg kan skåne jer; vend jer til Mig, og Jeg, der er rig på nåde, vil skåne jer; Jeg vil skåne jer, hvis I omvender jer; hør Mig; vent et år eller to, og så skal I se alle de syn, du har set, datter, gå i opfyldelse, syn, der har været som en forseglet bog og ubegribelige, vil udfolde sig; ja, om kort tid, mindre end I tror; mange, der har trodset Min Barmhjertige Hånd, vil forsøge at flygte, men jeg skal forfølge dem, ikke for at straffe dem, men for, af medlidenhed, at vise dem nåde; snart skal Jeg vise Min vrede overfor de nationer, der vendte sig mod Mig, og Mit blik skal ligne en fortærende ild, Mit åndedræt, en regn af glødende hagl, der fortærer alt på deres vej, huler vil give efter og bunkere blive knust, så ingen kan komme ind og søge ly og redde sig selv; bed jeres bønner fra i dag, bed dem for den rest, der vil være tilbage; for menneskets hovmod skal ydmyges, den overlevende rest vil bære god frugt1
Er det, min Gud, ikke for strengt?
Vassula, de hviler tungt på Mit hjerte, selv nogle af dem, der vogter kirken har ikke fulgt Min Søns vejledninger; Jeg kan ikke holde deres trods og stivhed ud hvad angår arbejdet for enhed; Jeg kan ikke bære eller udholde deres ligegyldighed overfor Mine barmhjertige kald;
Mit Ord af i dag betyder ingenting for dem, indtil denne dag har de hverken følt anger eller frygt; hvordan skal Jeg ikke vende Mit Ansigt mod dem, når nogle i det skjulte vil lave aftaler med deres regeringer og gøre Mig til en parodi på en gud? Jeg ved alt om deres antagelser, åh ja! ved du ikke, at når en retskaffen mand opgiver sin retfærdighed og begår synd, så dør han for det? og modsat, når en ond mand opgiver sin ondskab og omvender sig, så vil han leve? i dag påkalder denne generation Retfærdigheden til at komme over dem på grund af deres urene skikke; men snart vil alt dette være ovre, for Min Søns genkomst, som foragtes af verden, og som så mange af eliten afskyr, vil komme ned til jer, og jorden vil skælve, mens de mennesker, der tilbad Min Søn, vil rejse sig, når de ser ham, og vil bøje sig; for Herren vil være barmhjertig over for dem, der påkaldte Hans Navn;