Nedenfor følger to mindeord, der blev holdt ved Vassulas begravelse den 1. oktober 2024. De engelske oversættelser blev læst af pastor John Corbett, som læste metropolit Seraphims vidnesbyrd, og pastor Bo Westergaard, som læste ærkebiskop Kontidis’ vidnesbyrd.

Metropolit Seraphim Kykkotis

I Bibelen læser vi “Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.” (Hebræerbrevet 1:1-2). I Hebræerbrevet (1:1-2) understreges det enkelt oversat, at “I gamle dage, det vil sige i tiden før Kristus, talte og åbenbarede Gud ved mange lejligheder og på mange måder sin vilje for vores forfædre gennem profeterne. Og i disse sidste dage har han talt til os gennem sin enbårne søn, Jesus Kristus .” Hvad folkeslagenes apostel, den kloge Paulus, siger, gælder også vores elskede Vassula.

Han understreger for os, hvad Gud åbenbarer for verden til vores frelse. En omhyggelig gennemgang af Sandt Liv i Gud-budskaberne, som Vassula modtog, vil vise, at hun fremhæver emner, der er vigtige i Bibelen, men som folk ikke omsætter til virkelighed; faktisk er der mange kristne, som ikke gør det. Vores Vassula understreger gennem SLIG-budskaberne vigtigheden for os ved følgende:

For det første omvendelse fra vores frafald. For det andet vores enhed som Kristi Legeme. Og for det tredje at leve som de tidlige medlemmer af vores kirke, der var fælles om alt og levede i Guds rige på jorden. “Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt.” (Apg 4:32).

I fyrre år var Vassulas forkyndelse hendes liv; hendes liv var hendes daglige ord for at få os til at forstå, at vi i Guds øjne alle er hans børn, som skal leve i fred og kærlighed. “Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham“(1 Joh 4:16). Jeg husker vores Vassula, da vi var i Colombia, for hendes bidrag med bøn for at stoppe borgerkrigen i det smukke land.

Jeg husker hende, da vi mødtes i Barcelona for i vores daglige liv at følge Vor Frues eksempel på kærlighed, opofrelse og ydmyghed. Jeg husker vores Vassula, da mange af os var i det hellige land, Egypten, som Josef og den unge Maria flygtede til, for at deres lille barn ikke skulle blive dræbt af den blodtørstige Herodes; der, hvor Moses modtog de ti bud, i det hellige Sankt Katarina-kloster på Sinai.

For vores Vassula gælder de ord, som Jesus Kristus sagde i sin samtale med den hellige Lazarus’ søstre før sin opstandelse, “den, der tror på Mig, skal leve, om han end dør“. (Joh 11:26) Vores Vassula var, som I ved, den første til at omsætte det, hun lærte os, til praksis. Derfor fik hendes velgørenhedsorganisation fromme kristne til at bidrage til omsorgen for nødlidende og forældreløse børn i lande, der lider under fattigdom. Beth Myriam Foundation er nu kendt over hele verden.

Blandt de lande, hvor nødlidende og forældreløse børn bliver beskyttet af Beth Myriam Foundation, er Zimbabwe. Da vores nødlidende og forældreløse børn ønskede at takke vores Vassula og hendes medhjælpere, påpegede vores Vassula, at vi burde takke Jomfru Maria, fordi det at brødføde de nødlidende og forældreløse børn er en gave fra Jomfru Maria på vegne af hendes søn. Men i dag vil jeg for første gang tillade mig ikke at adlyde Vassulas formaning. Jeg vil gerne takke dig, vores Vassula, for alt. Vi takker Gud for den gave, han har givet os, for at du kunne være sammen med os og undervise os, ligesom Guds profeter; for at udvise en usvigelig kærlighed, for at tilgive og for at leve i fred med enhed og ydmyghed, som Adam og Eva levede i Paradiset før deres fald; og som de, der kommer ind i Himmeriget, vil leve, som dig. Vi takker dig, vores Vassula. Din drøm og din kamp for at få alle kristne til at fejre påske på samme dag vil, om Gud vil, blive til virkelighed næste år, hvor vi også vil fejre 1700-året for det første økumeniske koncil i Nikæa, som alle kristne følger med vores fælles Trosbekendelse: »Jeg tror på én Gud …« [o.a.: som den nikænske trosbekendelse begynder ] Tak, vores Vassula. Vi føler, at du fortsætter med at bede for os alle sammen med de hellige engle i himlen.

Metropolitan Seraphim Kykkotis af Zimbabwe

______________________________________________________________________________________________________________________________________

Ærkebiskop Theodoros Kontidis

“Fortæl de mennesker, der har glemt deres Gud, at jeg, deres Gud, ikke glemmer dem“

Det var de første ord, som en præstekollega for mange år siden citerede for mig fra en bog med Sandt Liv i Gud-budskaber for at understrege over for mig, hvor sande og smukke disse enkle ord var. Fra da af begyndte mit bekendtskab med de budskaber om et sandt liv i Gud, som Vassula havde modtaget, og senere et bekendtskab med Vassula selv.

Mange mennesker kom til at huske Gud igen og vendte tilbage til Ham takket være de budskaber, Vassula havde modtaget og nedskrevet. Mange menneskers tro er blevet fornyet og genoplivet. Mange har erkendt, at Gud ikke er et abstrakt begreb eller en fjern, ligegyldig skaber, men at Han hele tiden er ved vores side. Andre fik et mere fuldkomment kristent liv takket være kirken og dens tradition. Atter andre er vendt tilbage til bønnen og sakramenterne.

Jeg kan sige, at i svære tider, hvor jeg havde brug for at føle, at Gud var nær mig, kom Sandt Liv i Gud-budskaberne sammen med bøn til at give mig en fornemmelse af Guds nærhed og Kristi trøstende nærvær. Et nærvær af kærlighed og vågen omsorg for os mennesker. Gennem disse budskaber møder vi ord, der vækker erindringen om Kristi brændende kærlighedshjerte. Det er ord, der kalder os til omvendelse, til enhed, til broderskab, til et uophørligt fællesskab med Jesus Kristus.

Må vores hellige Gud og Fader lade vores søster Vassiliki Ryden hvile tæt på Ham. Må Kristus altid være vores vejleder på livets vej; Han er i sandhed Vejen, Sandheden og Livet. Og vi tager det på os at fortælle vores brødre og søstre, som har glemt deres Gud, at Han ikke glemmer dem.

Theodoros Kontidis

Ærkebiskop af Athen, katolsk ærkebiskop af Athen

Apostolisk administrator af det katolske ærkebispedømme Rhodos