Kære venner,

først vil jeg ønske jer et helligt nytår 2024, som kan bringe jer tættere på Gud og Hans guddommelige vilje. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke jer alle for jeres varme ønsker til mig i det nye år og på min fødselsdag. Fra den 18 ende til den 25ende januar er kirkerne kaldet til at samles for at bede for enhed. Derfor er enhver bøn, især i denne uge, om forsoning mellem kirkerne, så de kommer tættere på hinanden, meget velkommen.

Mange af os er blevet kaldet til et sandt liv med Kristus og i Gud, som “oprejste” os fra en åndelig død, og vi takker nu Gud for Hans barmhjertighed over for os. Vi bør derfor forblive forbundet med Kristi mystiske Legeme (Kirken) og dens Tradition og sørge for, at ingen kan komme og vildlede os, men lytte til, hvad Kristus har lært os, ikke kun gennem Skriften, men også med Sin påmindelse, som er Sandt Liv i Gud-budskaberne. Hold jer fra meningsløse og uforsonlige diskussioner, som kan ødelægge den fred, som Herren har skænket os.

Vi må blive ved med at bede for myndighederne i de enkelte lande, at de må vende sig til Gud og leve efter Hans vilje, sådan som Kristus ønsker, at alle skal blive frelst og nyde evigt liv i Hans nærhed.

Jeg takker Kristus for at give mig styrken og viljen til at fortsætte med at tjene Ham med kraft og gå-på-mod. Lær Kristus endnu bedre at kende, stol på Hans uudtømmelige tålmodighed, på Hans grænseløse barmhjertighed, og lad Herren fylde dig til randen med tro, håb og kærlighed.

I må have hørt, at en af vores kære venner, Jacques Gay, som var en solid støtte for TLIG og præsident for TLIG Foundation i Genève, er blevet kaldt til sit evige hjem for at slutte sig til Jesus Kristus. Han har været fordybet i budskaberne næsten siden begyndelsen af mit kald. Han ofrede meget og følte sig så ansvarlig for at beskytte budskaberne, at han oprettede en fond for TLIG i Genève. Jeg vil gerne takke hans kone Isabelle, som i alle disse år sammen med Jacques utrætteligt har promoveret SLIG-budskaberne, og som stadig arbejder inderligt på at tjene Herren.

Kristi genkomst er nær, og Hans påmindelser om denne begivenhed nævnes gentagne gange i de seneste budskaber. Alle profetier, der er nævnt og beskrevet i SLIG-budskaberne, er gået i opfyldelse. Skriften siger om værdien af profetier (1), at vi gør ret i at stole på profetier og betragte dem som en lampe, der lyser os vej gennem mørket, indtil daggryet kommer, og morgenstjernen står op i vores sind.

Fortsæt med at være budbringere af Kristi budskaber, for folk i vore dage er ikke så interesserede i at høre om Gud, men vil hellere høre, hvad Gud siger nu.

Med megen kærlighed i Kristus,

Vassula