Vassulas hovedtale ved Sandt Liv i Guds økumeniske pilgrimsrejse 2017 til Rusland
Nu forsøger vi at finde nøglen til at bygge bro mellem vores splittelser mellem forskellige trosretninger. Mit spørgsmål er, hvordan skal vi finde den bro, der vil forvandle os til det punkt, at vi kan bringe fred til verden, når vi i vores egne kristne kredse stadig debatterer, strider og holder vores kirker opdelt?
Faktisk ligger det, vi alle leder efter, uden for vores menneskelige rækkeevne. ’Hvordan kan man bygge bro over vores splittelser og bringer fred til verden?’ Og hvad er det for en slags bro? Medmindre Gud griber ind, kan jeg ikke se, at vi på egen hånd er i stand til at finde permanente løsninger og løse vores splittelser og sætte en stopper for dem. Men jeg kan godt lide, når Jesus siger: ’Gør dit bedste, og jeg skal gøre resten.’ Der er en tone af håb her. Og så tror jeg, at det kun vil være ved Guds Mægtige Hånd, vi kan blive forenede; vi har brug for et mirakel!
Og jeg tror på mirakler, og at Gud er i stand til at bringe os alle sammen. Men det betyder ikke, at vi bare skal sidde der og tage det roligt og slappe af og vente på, at et mirakel falder ned fra Himlen. Herren ønsker, at vi arbejder med oprigtighed, opofrelse og kærlighed. Guds Kald er et presserende kald, der kalder os alle til at genopdage Ham; Han kalder os til at genopdage ham ved at dø fra os selv og egoet, og ikke gennem administrative reformer, nej! vi er nødt til at tillade Gud at åbenbare sig i vores hjerter på en fortrolig måde.
Her iblandt os har vi en ret stor gruppe kristne fra forskellige kirker, og hvoraf jeg tilhører en af dem. I de sidste par år på vores pilgrimsrejser har vi, som kom fra 23 forskellige kirkesamfund, faktisk praktiseret den enhed i mangfoldighed vi har længtes så meget efter, som har været en evig dialog mellem kirkerne i mange år og stadig er.
Inspireret af Guds Ånd skete der pludselig noget, vi så ikke vores forskelligheder længere, og vi blev ét og var sammen om den hellige eukaristi omkring ét alter. Disse var sublime øjeblikke med broderlig kærlighed og deling og herliggørelse af Gud. Vi fik en forsmag på, hvordan enhed vil være, og de ord om enhed, vi havde udtrykt i vores dialoger i så mange år, tog form, og form og blev levende og blev ikke længere kun læst på en trykt side, men blev synlig og håndgribelig.
Så alt er muligt med Gud, hvis vi opnår hans gunst, og hvis vi beder Ham! Tro og tillid til Gud er afgørende. Sand tro får os til at se gennem Guds lys, at alle omkring os virkelig er en bror eller en søster for os, elsket af den almægtige Gud. Så lad vores tro på Gud øges og gøre os selvsikre og modige nok til at henvende os til Gud og bede ham beslutsomt om hans hjælp og om et mirakel.
Men så vil Gud til gengæld for sin gunst først og fremmest bede os om at lade høre vores råb om anger. At anerkende, at vi har været uetiske og mangler respekt i vores adfærd over for hinanden, har været respektløse over for andres tro og traditioner, undladt at være gennemsigtige, undladt at indrømme vores fejl; undladt at have sagt fra overfor diktatorisk ledelse, som forårsager ekstrem vold og lidelser i vores verden; Han vil kræve af os at dø fra vores ego, én gang for alle, fra vores stolthed og fordomme; Han vil bede om opofrende kærlighed og forvandle vores liv til en uophørlig bøn, men frem for alt vil han bede os om at efterleve de største 2 bud i loven, og det er i sandhed at ‘elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ og ‘at elske din næste som dig selv.’ Når Gud så ser vores oprigtige hjerte, vil Hans Majestæt dække os med sin nåde, og Han vil vise os vejen. Og han vil lade miraklet ske.
I Sura XXII (22) kaldet Pilgrimsrejsen i afsnit 10 vers 77 og 78 står der skrevet “Tilbed din Herre og gør godt.” “Vær et vidne for menneskeheden! Så opret regelmæssig bøn, giv regelmæssig velgørenhed og hold fast ved Allah.”
Kort sagt, hvad Gud, vor Herre, ønsker af os, er at vi må blive det levende billede på Hans guddom, som ikke har spor af mørke, for Han er Alfa og Omega, og at vi bør indse, at alene kan vi intet, men med Gud på vores side vil det umulige blive muligt. Og så vil jeg slutte med at sige, at det er Gud eller intet!
Så lad bøn være vores sværd mod Satan, som fryder sig over vores splittelse og vores ødelæggelse. Og Gud vil give os det nødvendige lys til at oplyse vores sind og sjæl for at vise os, at Enhedens Bro er der, men i vores mørke formår vi ikke at se den! Det er en bro lavet af himmelske safirer, der repræsenterer alle dyderne.
I det øjeblik, vi virkelig vil omvende os fra vores utallige synder, vil Gud tilgive os, og i sin tilgivelse vil Han genoprette vores syn, for at vi kan blive værdige til at se den bro, der bringer fred til verden og ind i Guds virkelighed. Ære være Gud, hvis kraft, der virker i os, kan gøre uendeligt meget mere, end vi kan bede om eller forestille os!
