En tale af Vassula i Jerusalem, maj 1998
Jeg vil gerne her ved slutningen af dagen i min tale give jer nogle instruktioner i, hvordan I kunne opdyrke Sandt Liv i Gud. Jeg burde måske minde jer om, at før jeg gør noget som helst, der angår dette ædle tema, som Vorherre har givet os, beder jeg Ham om Hans råd. Selv sådan en lille ting som titlen på denne tale bad jeg Jesus om at give mig, talen hedder: “Opdyrkning af Sandt Liv i Gud“. Men inden jeg fortsætter, vil jeg gerne dele en linje fra et budskab fra Vor Velsignede Moder i sidste måned, den 9. april: inden Hun afsluttede Sit budskab, havde jeg kort bedt Hende om at hjælpe mig med at få nedfældet de rigtige ting til vores todages møde, og Hun sagde:
“Jesus vil åbenbare Sine intentioner for dig, forbliv i Hans Fred.”
Så i min barnetro tror jeg, at det, jeg har skrevet her, virkelig er Hans intenioner.
Jeg vil gerne takke alle her, ikke bare for at komme hele vejen til Det Hellige Land for at deltage i denne retræte og pilgrimsrejse, men også for den store opgave I har taget på jer for Sandt Liv i Gud, og de anstrengelser I lægger i at udbrede dette guddommelige Værk.
Mine brødre og søster, I blev, som I ved, kaldet til at tage del i Vorherres Virke. I må dog altid være vagtsomme og årvågne for det tilfælde at I falder for selv-forkælelse eller mange af de andre alvorlige fristelser. Vi er alle kaldet til at arbejde selvudslettende i Guds fred, med harmoni, fred og kærlighed og i Jesu Ånd. Når Sandt Liv i Gud indtil videre stadig lever og udvider sig endnu kraftigere end tidligere på trods af alle de forhindringer, der stilles i vejen og den afsindige forfølgelse den har lidt, er det fordi, Herrens Ånd bærer den oppe. “Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde …” (2 Kor 4:7-9)
Som sagt ønsker Jesus, at vi er ydmyge. Ingen bør arbejde konkurrencepræget eller i en indbildsk ånd, for det ville være en modsigelse af billedet på Kristus. Paulus underviste sine apostle og lærte dem altid i ydmyghed at sætte de andre højere end sig selv (Fil 2:3) Det er derfor, ingen bør titulere sig som koordinator, præsident eller sekretær for SLIG. Vi er alle arbejdere for dette guddommelige budskab, og vi må arbejde sammen.
Helligånden beder os indtrængende om at arbejde med tempo, men dog effektivt, og aldrig miste harmonien eller freden; Jesus er hurtig, og tegnet på denne uopsættelighed er dette kolossale arbejde, som Jesus har bedt mig om de sidste måneder, samt at Han har sendt mig ud på missioner, der var umulige, men mulige i Guds Navn. Nogle gange vil jeg gerne fortælle Jesus om bestemte begivenheder, der skulle komme nu, hvor mit “snart” begynder at ligne Hans “snart”, disse begivenheder er ikke desto mindre meget nær os. Tegnet på dette er den fart Vorherre arbejder med. Når jeg taler om begivenheder, så forbind dem ikke med dommedag men med håb og jubel.
Lige som sidste år vil jeg igen bede jer om at give Gud et tegn på jeres kærlighed. Sidste år sagde jeg, og jeg siger de samme ord:
“Jeg ville gerne have set flere af foreningerne udbrede Kristi budskaber på en stærk og virkningsfuld måde.” Hvad jeg mente med dette, var at evangelisere og arrangere konferencer. Og jeg sagde: “hvad hvis jeg ikke længere kan tage afsted, hvad ville I så gøre med Sandt Liv i Gud?” Hvad med budskaberne, vi fik, der talte om at Jesus og Maria i tidernes ende ville oprejse apostle, træne dem og sende dem ud for at evangelisere? Jeg bad jer i Jesu Navn om at begynde at evangelisere; her tøvede jeg inden jeg skrev ordene “i Jesu navn”, og spurgte Jesus til råds og at vise mig i Bibelen, hvad der er det rigtige. Jeg åbnede og læste Paulus’ ord: “Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at vejlede jer som mine kære børn. For om I så har i tusindvis af opdragere i Kristus, har I dog ikke mange fædre. For i Kristus Jesus var det mig, der ved evangeliet blev far til jer. Så jeg formaner jer: Efterlign mig! Derfor har jeg sendt Timotheus til jer, han er mit kære og trofaste barn i Herren; han skal minde jer om mine veje i Kristus Jesus, således som jeg lærer overalt, i enhver menighed. (1 Kor 4:14-17)
Jesus siger, at hvis I tror, men ikke evangeliserer, er det forgæves… at evangelisere er også en kærlighedsgerning, da I gør det for sjælenes frelse. Men nu, efter endnu et år, har dette budskab fra Jesus ikke fået meget respons. Kun ganske få handlede på Hans ord.
Jeg må sige, at Fr. Milheiro fra Portugal sammen med Sr. Isabelle virkelig har gjort en fremragende kærlighedsgerning ved at forkynde Sandt Liv i Gud i alle Portugals fængsler og forære dem bøgerne. For eksempel lykkedes det den unge gruppe athenere i Grækenland at finde forskellige TV-kanaler, der ville acceptere deres forkyndelse med jævne mellemrum. Så de gør det på TV. Hvem som helst, der gerne vil have gode tips fra disse personer, tag endelig fat i dem og tal med dem, mens de er her hos os. Hvis nogen også ønsker at drøfte det med mig, så hold jer endelig ikke tilbage med at komme og tale med mig i løbet af disse dage. Ethvert møde I måtte ønske at arrangere i løbet af 1999, kom til mig og lad os drøfte det og lægge datoerne fast. Der er allerede aftalt mange datoer næste år for flere forskellige lande.
Det, jeg allermest ønsker at understrege i dag, er, at flere end nogensinde før er “modne” til at blive vidner for budskaberne. Jesus har brug for apostle. Så hvorfor tøver I og frygter at tage dette skridt? Lad mig fortælle jer en sand historie:
Dette er historien om, hvordan Vorherre bandt Fr. “X”s håndled til Sit håndled og slæbte ham med på podiet i Karala for at vidne om SLIG, sådan som jeg gør. Det var dengang, jeg ikke kunne rejse ind i Indien pga. manglende visum, at Fr. “X”, som ledsagede mig, havde et visum og kunne rejse ind i Indien. Nu havde jeg et program fra den første dag efter min ankomst. Det var ikke små møder; der var adskillige tusinde mennesker. Takket være Fr. Mattam og andre medarbejdere var de fremrageden arrageret. Men har sad jeg fast uden visum og der i Indien ventede folkene. Jeg vidste, at Jesus ønskede, at Fr. “X” skulle begynde sit apostolat, og i telefonen sagde jeg til ham, så han kunne forstå præcist, hvad det var, Vorherre ønskede. Jeg sagde: “Du skal blot være mit ekko, efterlign mig; vær ekkoets ekko”.
Vorherre Jesus Kristus har forberedt mange af jer og næret jer tilstrækkeligt med disse budskaber og giver jer nådegaver for at blive i stand til at tage afsted og tjene Ham med kærlighedsarbejde. Ved at tjene Ham på denne måde, vil I også tjene jeres næste. At tjene er, som sagt en kærlighedsgerning, eftersom I giver jer selv til andre, I ofrer jer selv. I må dog sætte jeres lid til Helligånden, når I tager dette arbejde op, fordi hvis I på noget tidspunkt begynder at stole på jeres egen styrke, vil der ikke gå længe før I falder, selv hvis jeres fremtræden viser gejst.
Nogle vil spørge: “Hvordan skal vi så gøre?”
Vi har mange videor på ½ til en hel time, som jeg har lavet, både på engelsk og på fransk, og Tom Austin fra Schweiz har disse. I kunne vise en af disse videoer til jeres møde, særligt dem, der fortæller om begyndelse på budskaberne, men det vil afhænge af, hvem I viser dem for. I kunne annoncere for jeres møde på en lille plakat, som om I ville gøre det for mig. I kunne gøre det i forskellig byer i jeres eget land og introducere budskaberne, eller I kunne efterligne mig og give jeres egne vidnesbyrd ved at citere stykker af budskaberne. I kunne tale om Helligånden, De To Hjerters Triumf eller om enhed eller om frafaldet eller om Helligåndens fortrolige Kærlighed etc.
Når alt dette er sagt, vil jeg gerne bede folk om at være trofaste mod Sandt Liv i Gud budskabet, når man vidner og aldrig blande det med sammenligninger med andre budskaber, selv om de er autentiske. De, der gerne vil vide hvorfor, kan komme og spørge mig.
Mange af jer har lyttet til mig gentagne gange, så I kender det, jeg siger, og ved at alt, hvad jeg har lært, har jeg lært fra budskaberne. Men for at tage dette skidt, som er mere krævende end at danne bedegrupper, må man for at evangelisere have læst budskaberne gentagne gange. Fr. Umana fra Colombia, der ikke er hos os i dag, og har skrevet en bog om SLIG, fortalte mig, at han har læst dem seks gange. Jeg ved, at Fr. Ed O’Connor fra Notre Dame Universitetet i USA, som har skrevet adskillige artikler om SLIG, også har læst budskaberne mange gange.
Jeg må advare alle dem, der har tilbøjelighed til at tage emner op, der ikke findes i budskaberne, om at være forsigtige, når de vidner. De, der vil vidne, bør give budskabet fra Sandt Liv i Gud, rent og skært. Husk at budskabet er et budskab om Hpb, der giver sjæle fred. Det er Den Hellige Treenigheds kærlighedsbrev. Hvis nogen vil præsentere budskaberne som andet end det og tale mere om Satan, vil jeg blive nødt til at bede dem stoppe med at evangelisere, for deres tale vil ikke være i budskabernes lys. Jesus underviste mig engang, og jeg vil aldrig glemme, hvad Han sagde. Han sagde, at når jeg taler, skal jeg kun bruge det, Han har lært mig i budskaberne og intet andet. Det er en af Hans dyrebare regler, som jeg følger til punkt og prikke.
Desværre findes der folk i vores grupper, der altid drejer fra den lige vej og følger en vej, der fører til tomme spekulationer. Visse andre tror, de har evner til at helbrede og læse sjæle. Nogle bekendtgør ting, der ikke findes i budskaberne, og opfinder højtider og begivenheder, som Jesus aldrig har bebudet. Deres handlinger og deres tale tjener kun til at rejse uvedkommende tvivl om budskaberne hos enhver outsider, i stedet for at fremme Guds planer, der åbenbares gennem tro. Ved at holde fast i deres overbevisninger skader de budskaberne og deres sandfærdighed. Jeg må bede dem om at vende deres hjerter mod Guds kærlighed og Kristi sjælsstyrke i stedet.
Og når I vidner, lad på denne måde jeres tale blive behagelig og åndfuld, og forsøg at tilpasse jeres til den enkeltes behov. Bed om, at vor Fader i himlen giver os muligheder og åbne døre for at udbrede budskabet og forkynde Guds kærlighed og barmhjertighed.
Jesus sagde i et budskab til mig:
“Frugten af dit arbejde burde mangfoldiggøres i deres hænder.”(3. marts 1995)
Det betyder, at Han længes efter jeres gerninger og evangelisering. Det er ikke tilstrækkeligt bare at være en bedegruppe, omsluttet som en kokon, uden kærlighedsgerninger. Man må give sin tid, sin fritid og endog give sit liv for jeres brødre og søstre derude i ørkenen, der også har så stort behov for at kende Guds Kærlighed.
Jeg fik for lidt tid siden et kort af en præst. På kortet stod der disse ord:”Du går hele vejen for at vise omtanke, du går hele vejen for at være venlig, du går hele vejen for at gøre tjenester, og alt det gør du uden at skænke det en tanke.” Lad os således følge disse inspirerende ord. Ja, hvis I elsker jeres næste som jer selv, vil I gå hele vejen for alle sjæle, der har brug at at vide, at Jesus også elsker dem.
Så hold op med at være bange, kom ud og evangelisere og besegl jeres tro ved at evangelisere. Sådan vil I herliggøre Gud. Mange gange har Gud sagt til mig: “Vær Mit ekko!” I dag siger jeg ger: “efterlign mig.” Fordi ved at være ekkoets ekko, gengiver I Guds budskaber, ligesom jeg har gengivet dem. Og husk altid vores motto: at gengælde ondt med kærlighed.
Hvis I tillader jer at blive vejledt af Ånden, vil I ikke være i fare for at give efter for fristelser eller at komme på afveje. Hvis nogen vrisser af hinanden og slider hinanden op, siger Paulus: “Vogt jer eller I kommer til at ødelægge hele menigheden”. For denne slags ånd kommer ikke fra Gud Det, som Ånden bringer, er helt anderledes: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, sandfærdighed, nænsomhed og selvkontrol. Så lad os forlade os på Helligånden og lade Ham være vores instruktør og vejlede os.
Vi har flere magasiner og nyhedsbreve end sidste år, hvilket er tegn på god frugt; dette år har vi haft mange flere bedegrupper end sidste år, det er også en god frugt; og nu har jeg flere invitationer fra nye lande, der ønsker at høre om budskaberne. Hvor tror I alt dette kommer fra, hvis det ikke er fra selve Vorherre, der låner os Sin Stærke Hand, når vi er åbne for Ham og gør Hans Vilje.
Som Jesus siger til mig: dit løb er endnu ikke ovre, og på samme måde siger jeg til jer, jeres løb er endnu ikke ovre. Den mil, jeg måtte gå med Ham, som Han talte om et stykke tid siden, lader til at strække sig om elastik og er nu blevet endeløs. Så her er jeg, og jeg klynger mig til kanten på Hans kåbe, mens Hans skridt bliver raskere for hvert minut …
Glem aldrig, at Herren er på vor side. Han stod altid ved min side og gav Mig Sin kraft, dengang jeg blev forfulgt og overfor dem, der stadig anfægter alt, hvad jeg gør eller siger. “Jeg troede og derfor talte jeg” (2Kor 4:13) Gud vil aldrig svigte mig men vil altid give mig kraften, så Hans budskab gennem mig kan forkyndes, så hele verden kan høre det. Herren vil altid redde mig fra alle onde forsøg med Sin stærke Hånd, og en dag vil Han bringe mig sikkert til Sin himmels sale Ære være Ham, for evigt og altid.
Lad os da blive så føjelige som lam, for i den føjelighed vil vi føle Helligåndens nærvær. Hans nærvær indeni os vil føles som en fortærende kærlighedsild. Lad vores Hersker herske over vores liv og med kærlighedsbånd føre os til at blive vidner for Den Allerhøjeste og frygtløst forkynde Hans Ord og dermed blive optændte apostle for disse tidernes ende. I et budskab siger Vorherre:
“disse sidste tiders apostle vil kalde på Gud, deres Fader, og Gud, deres Fader, vil kalde på deres ånd; deres tunge vil gennembore Min Kirkes fjender som et tveægget sværd ved at afsløre deres kætteri; de vil aldrig vakle, de vil heller ikke kende til nogen frygt, for Jeg vil forsyne dem med en modig ånd; de vil ødelægge kætteriet og opbygge trofasthed og sandhed i stedet for.”
Så lad os kaste os ind i Jesu og Marias Hjerter og hente styrke fra disse To Hjerter til at drage ud i verden som krigere i dette tidernes endes store slag og frygtløst forkynde Guds Ord og Sandheden. Amen.