11. juni 1987

(Nu er de fleste af vore møbler allerede blevet fjernet, og jeg er nødt til at lede efter stole for at sidde ned og skrive. Huset er endnu rodet, efter at flyttemændene forlod det. Bunker af aviser her og der, sko, flasker, papirer, bælter på alle borde. Og alligevel, under alt dette, flytningen og mellem de afskedsbuffet’er vi var nødt til at arrangere (én med 80 personer, en anden med 30), gav Guds hånd ikke slip på nogen måde. Jeg fandt altid tid til Ham til at skrive to eller tre timer dagligt. Han giver mig utrolig styrke, og jeg føler mig ikke det mindste træt. Jeg er i fuldstændig fred – Hans Fred.)

Vassula, Min Sjæls elskede, forbliv nær ved Mig, se på Mig, lad Min finger røre dit hjerte; Mit barn, hvis du vidste, hvor meget Jeg elsker dig; Jeg vil lede dig til det sidste; du må ofre mere for Mig; – vil du lide for Mig?

Ja, Herre, gør som Du ønsker.

(Han havde før spurgt mig om dette, men jeg tøvede, fordi jeg frygtede. Nu spurgte Han igen.)

Vassula, Jeg er så glad! vil du ofre dig selv for Mig som et lam?

Gør som Du ønsker, Herre.

alt vil ikke være forgæves, alt vil være for Fred og Kærlighed; Min tørst er stor, Vassula; Jeg vil lede dig til golde lande, hvor dine øjne vil skue, hvad du aldrig før har set; Jeg vil med Himmelsk Styrke lede dig lige ind i dybderne af Mit Blødende Legeme; Jeg vil med Min finger udpege alle de præstelige syndere, som er Mit Legemes torne; Jeg vil ikke skåne dem; Jeg er udmattet, Mine sår er mere åbne end nogensinde før, Mit Blod strømmer ud; Jeg bliver korsfæstet igen af Mine egne, Mine egne Præstelige sjæle!

Min Gud, Du giver Mig så megen smerte, hvorfor vil de gøre dette imod Dig? Hvorfor?

Vassula, de ved ikke, hvad de gør; elskede, stræb med din Gud, vær villig til at møde Mine lidelser og dele dem med Mig;

Det vil jeg for at trøste Dig; husk på dem, som elsker Dig!

de er Min Sjæls elskede; Jeg behøver flere af disse sjæle, der ofrer deres hjerter for Mig; Jeg elsker dem, Jeg stoler på dem, de modtager føde fra Mig; de er Mit offer, de er de bløde blomsterblade, der erstatter Mine torne; de er Min myrra;

Vassula, frygt ikke; vi vil trænge endnu dybere ind, hvor mørket råder; Jeg vil lede dig;

(Senere begyndte min sjæl at føle Guds bitterhed. Alt, al mad eller drikke, som kom ind i min mund, smagte bittert. Han lod mig drikke af Sit bæger. Jeg havde derefter problemer med at trække vejret, min sjæl og mit legeme smertede.)