✠ Ramón C. Argüelles, DD, STL
Ærkebiskop af Lipa
FORORD
Guds yndlinge er ikke forskånet for kontroverser. I filmen Spillemand på en tagryg henvendte den jødiske patriark, hovedpersonen i den smukke musical, sig på en morsom måde til Gud, mens han stod over for forfølgelsen af de russiske jøder: “Herre, jeg ved, at vi er dit yndlingsfolk. Men kan du ikke begunstige andre folk en gang imellem?” Den hellige Bernadette af Lourdes ville have foretrukket, at en anden ung pige frem for hende selv havde været den, der så visionerne. Bernadette gav abbedissen ret, hun som aldrig troede på den analfabetiske Bernadette. Hvis Gud og den hellige Moder skulle begunstige nogen, burde det være en som hende, der havde levet hele sit liv i klosteret midt i uselvisk hengivelse og selvopofrelse.
Det Nye Testamente viser, hvordan Jesus roser den hedenske og ikke-jødiske officer, der bad ham om hjælp til sin syge tjener. Hans ord: “Herre, jeg er ikke værdig til, at du går ind under mit tag...” blev til et tidløst udsagn, der er værdigt til at blive gentaget i den eukaristiske liturgi. Blandt Guds allermest begunstigede er med sikkerhed Maria Magdalene, der blev apostlenes apostel. Kan det være, at Gud selv i vore dage bruger en ikke-katolik (skønt hun er dybt tro mod paven og i høj grad tror på alt det, som katolikker skal tro på, især hvad eukaristien angår, og endda er mere inderligt knyttet til den hellige Jomfru Moder end de fleste katolikker)? Én, hvis ægteskabelige fortid er genstand for spørgsmål, naturligvis ikke som den samaritanske kvinde, endnu en af Jesu yndlinge, som han for enhver pris måtte møde ved middagstid nær Jakobs brønd?
Kardinal Joseph Ratzinger udviste en sådan kristuslignende åbenhed, da han tog initiativ til og stod i spidsen for gennemgangen af fru Vassula Rydéns sag. Gennem fader Prospero Grech, konsultor ved Troslærekongregationen, bad den gode kardinal Vassula om at besvare fem spørgsmål (se brev dateret 4. april 2002) for at afklare nogle vanskeligheder, der blev antydet i Notifikationen af 1995, vedrørende skrifterne Sandt Liv i Gud og om hendes aktiviteter i forbindelse hermed. Svarene vil være til umådelig stor hjælp for nogle tvivlende Thomas’er, som ikke desto mindre har ret til sindsro.
Det vil hjælpe mange at vide, at Kongregationen den 7. april 2003 sendte et brev til formændene for bispekonferencerne, hvori kardinal Ratzinger beder dem om at give ham oplysninger om fru Rydén og den indflydelse, hun måtte have haft på de troende i deres respektive lande. Af alle de modtagne svar svarede fem lande, desværre herunder mit eget land, Filippinerne, negativt. Kardinal Ratzinger fandt det hensigtsmæssigt at underrette biskopperne i de nævnte lande om, at Kongregationen havde gennemgået fru Rydéns sag, og at de bemærkninger, der blev fremsat i Notifikationen vedrørende skrifterne Sandt Liv i Gud og hendes ægteskabelige situation, var blevet afklaret. Denne seneste meddelelse, dateret den 10. juli 2004, nævnte de pågældende lande nederst i det nævnte brev.
Kardinal Ratzinger bad P. Joseph Augustine Di Noia, O.P., undersekretær i Troslærekongregationen, om at give fru Rydén en kopi af netop dette brev, så hun kunne informere alle om udvekslingen af de afklarende breve.
Jeg er overordentlig glad for, at kardinal Ratzinger fuldkommen afspejler Den Hellige Faders holdning, hvis store besættelse – og sandsynligvis grunden til den livskraft og energi, han udviser – er KRISTENDOMMENS ENHED. En meget rørende begivenhed er Den Hellige Faders hjemkomst fra et besøg i Armenien. Han bragte med sig til synodesalen en gave fra den ortodokse patriark af Armenien, en kostbar lampe med en bøn om enhed blandt alle kristne.
Uanset hvordan fru Rydéns tidligere liv måtte have været, kan hun være – og er allerede – et Guds redskab i vore dage til at virkeliggøre Guds drøm, Den Hellige Faders drøm, Kirkens drøm, som måske bliver den største begivenhed i det tredje årtusindes første år: ENHEDEN BLANDT ALLE KRISTI DISCIPLE! Mennesker som Vassula, der sammen med Den Hellige Fader lider for den kristne enhed, har brug for opmuntring, forståelse og bøn. Jeg er villig til at give hende det, om ikke andet så for at slutte mig til Den Hellige Fader, kardinal Ratzinger og mange ukendte sjæle, der oprigtigt ønsker en fornyelse af kristendommen, et fornyet fremstød for evangeliseringen, enhed blandt alle kristne brødre. Må Maria hjælpe os med at vokse i SANDT LIV I GUD.

Ærkebiskop Ramón C. Argüelles
30. september 2004
107. år efter at værnehelgeninden for
den universelle mission gik ind i Livet