Udgivers Note
De Hellige Skrifter citeres hele tiden i Sandt Liv i Gud, dog uden kildeangivelse. De flyder desuden syntaktisk fuldkommen sammen med resten af teksten. Disse to aspekter er et levende vidnesbyrd om den overnaturlige oprindelse af det, der siges. Ingen kan indvende, at der er tale om en privat meditation, for man kan kun meditere over det, man kender.
Den enorme mængde skriftsteder, der citeres i sætninger eller vendinger, overstiger de fleste menneskers evne til at huske dem i et sådant omfang, at de kan citere dem ubevidst og konstant. Disse citater stammer fra hele Skriften og ikke blot fra nogle få isolerede salmer eller yndlingspassager fra evangelierne. Desuden er mange citater og udtryk i det væsentlige hebraiske og ikke oversat præcist i nogle af vores moderne bibeloversættelser. Det gælder især de steder, hvor teksterne, hvis man havde slået dem op, ville have givet ikke-hebraiske udtryk. Sandt Liv i Gud bruger de korrekte hebraiske udtryk. Vi vil se nærmere på nogle af disse udtryk sammen med en lille kritisk gennemgang af teksten, hvor den jødiske/hebraiske dimension berøres.
Der er meget lidt grammatik i bibelsk hebraisk. Det er rabbinsk lære, at fraværet af grammatik og brugen af “og” viser, at Guds værk fra skabelsens begyndelse og hele frelseshistorien er én sammenhængende udfoldende handling fra Gud og derfor udtrykkes ved én sammenhængende sætning.
Sandt Liv i Gud indeholder kun få punktummer. Den nøjagtige gengivelse af teksten er derfor i sig selv et vidnesbyrd om det guddommelige forfatterskab over for jøder, bibelforskere og alle, der ønsker at udvise dømmekraft, når de læser Sandt Liv i Gud. En falsk profet uden kendskab til Skriften ville, hvis han skrev naturligt, indsætte punktummer.
Tegnsætningen i denne bog følger de oprindelige håndskrevne budskaber, hvor semikolon erstatter punktum, og hvor sætningerne begynder med små bogstaver. Vassula siger: “Jeg forstod aldrig, hvorfor teksten var tegnsat på denne måde, indtil sr. Anne Woods en dag forklarede i sin bog med titlen Invitation to be One with Christ, at Det Gamle Testamente på hebraisk var skrevet i samme stil.”
I alle jødiske bibler og i al jødisk litteratur bruges store bogstaver i pronominer, når der tales om Gud. Den jødiske ærbødighed for Guds Navn beskæmmer et stort antal kristne, som er holdt op med at gøre denne ærbødige undtagelse i grammatikken. Sandt Liv i Gud giver, ligesom jødisk litteratur, altid de personlige pronominer stort bogstav, når der tales om en af de guddommelige Personer eller om en handling fra Gud, når Han griber ind.
Bagerst i denne bog finder interesserede læsere to bilag: det første indeholder en bøn om anger og befrielse, som vor Herre ønsker, at vi skal bede; det andet indeholder korrespondance mellem Vassula og Troslærekongregationen i Vatikanet vedrørende Sandt Liv i Gud budskaberne.